Kunstnerne bag dette titelløse værk bestående af kasserede dørmåtter hedder Hanne Bang og Malene Falck
"Selvom KP har løst den meget vanskelige opgave at presse så mange værker ind på så mange værker ind på få kvadratmeter bedre end sidste år, er det tydeligt at udstillingen står med et alvorligt problem i forhold til de ydre rammer. Ekstra absurd bliver det, når flere rum i Kunsthallens overetage står tomme, reserveret til Kunsthallens øvrige aktiviteter. Her må man håbe at KP kan få en aftale i stand med Kunsthallens nye ledelse, der sikrer bedre rammevilkår i 2017"
Citatet herover stammer fra Christian Sallings anmeldelse i Århus Stiftstidende af årets udgave af Kunstnernes Påskeudstilling.
Uden at røbe for meget, kan jeg her afsløre, at den uanstændige behandling, som KP har fået i Kunsthal Aarhus de seneste år, er et tema, som jeg også berører i min egen anmeldelse af samme udstilling.
Det er muligt, at disse kritikpunkter glæder udstillingens organisation; jeg er dog mere i tvivl om, hvorvidt de skaber tilfredshed hos Kunsthallens ledelse.
Christian Salling giver i øvrigt fem stjerner til KP-Spring 2016.