P.S. Krøyer: 'Frokost i Sora', 1880 (pressefoto: Skovgaard Museet)
At flere danske kunstnere rejste til Italien i 1800-tallet, tror jeg, de fleste med blot en smule kunsthistorisk interesse ved.
På Skovgaard Museet i Viborg belyser man nu en bestemt gruppe af kunstnere, der fandt motivation i det italienske lys, og udstillingen har netop titlen 'I Italiens lys', og den har jeg fokus på i forbindelse med en anmeldelse.
På udstillingen kan man se, hvad et antal danske og norske kunstnere fik ud af at opholde sig i blandt andet Rom i perioden fra 1879 til 1886.
Man kan således se værker af P.S. Krøyer, Theodor Philipsen, Joakim Skovgaard, Viggo Pedersen, Kristian Zahrtmann samt deres norske kollegaer Eilif Peterssen og Christian Meyer Ross.
Udstillingen åbner d. 1. juni og kan ses sommeren over frem til d. 4. september.