fredag den 24. juni 2016

Fem til Perry







Eksempler på vægbaserede tekstilværker på Grayson Perry-udstillingen på ARoS.

"Perry behersker den sjældne kunst at forene tilgængelighed med dybere kunstnerisk substans. Måske har det også noget med måden Perry omtaler om sin kunst på, uden den sædvanlige brug af intetsigende kunstfloskler. Tingene er hvad de er. Det stærke selvbiografiske element gør også værkerne vanskelige at adskille fra manden selv, og der er typisk en ret entydig hensigt eller historie bag hvert enkelt værk. Det kunne ved første øjekast virke en smule endimensionelt, men værkernes sprudlende energi og detaljerigdom binder det hele sammen i et vildt fabulerende helhedsindtryk"

Umiddelbart ser det ud, som om Aarhus Stiftstidendes Christian Salling er den første, som byder ind med en anmeldelse af Grayson Perry-udstillingen på ARoS i Aarhus. Som det fremgår af uddraget herover, er Salling pænt tilfreds med "Hold Your Beliefs Lightly", som er udstillingens titel. 

Det burde være relevant at nævne Grayson Perrys tilhørsforhold til England (han er født i Chelmsford i 1960), da netop Storbritannien har valgt BREXIT-løsningen i forhold til Den Europæiske Union. Det betyder som bekendt, at Storbritannien forlader EU. 

Christian Salling giver Perry-udstillingen fem stjerner ud af seks.