'Donation Florence & Daniel Guerlain': Yvan Salomone, 'Why Not Sneez', 2010, akvarel på papir
Det ser ud til, at sommeren har vist sig fra sin smukkeste side i denne omgang, og derfor har jeg oparbejdet en vis motivation i forhold til at rejse lidt ud med henblik på at se nogle kunstudstillinger.
Der er naturligvis en mening med disse udflugter. Der skulle gerne komme en serie anmeldelser ud af anstrengelserne.
For nyligt var jeg således i Aalborg, hvor jeg så at sige slog to fluer med ét smæk, da jeg både fik set den aktuelle udstilling i Kunsthal Nord og en forholdsvist nyåbnet udstilling på museet Kunsten.
'Intermolecular Spaces' i Kunsthal Nord viser på forskellig måde, hvordan verden ser ud gennem øjnene på mennesker i bevægelse.
At rejse er andet og mere end blot den årlige chartertur til Middelhavet, og det belyser udstillingen på adskillige niveauer. Tre kunstnere har givet hver sit bud på, hvordan et sådant projekt kan udleves.
Tidligere har jeg nævnt udstillingen 'Donation Florence & Daniel Guerlain', som viser arbejder på papir fra Guerlain's store samling, som til dagligt har til huse i Centre Pompidou i Paris.
Udstillingen vises på Kunsten og kan ses frem til d. 4. september.