Roald Als har naturligvis tegnet Mogens Lykketoft adskillige gange. Her ses politikeren i frit fald...
"Nu har jeg moret mig kosteligt over Roald Als i rigtig, rigtig mange år, som tegner og revser - også af mig selv. Jeg synes uden tvivl, at han er den bedste politiske karikaturtegner, som vi har"
Udtalelsen er fremsat af Folketingets tidligere formand, Mogens Lykketoft, i forbindelse med en nyhed, som Ekstrabladet bringer angående et portræt, som Politikens satiretegner Roald Als skal lave af politikeren og som skal placeres permanent på Christiansborg klods op ad folketingssalen.
Det må siges at være et modigt valg af Lykketoft at lade en af kongerigets mest spiddende og direkte satirikere lave det pågældende portræt.
Idéen er imidlertid god, og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvem, der bliver valgt til at lave portrættet af Folketingets nuværende formand, Pia Kjærsgaard, når dén tid kommer.
Her kunne man frygte, at nationalromantikken i sin værste form, kan komme i spil. Man kunne f.eks. pege på Familie Journalens tidligere hustegner Kurt Ard, som dog vistnok har indstillet karrieren?