Der er ikke tale om en stor sø, når man udpeger Vejlsø som én af de søer, der omkranser mit hjem i den silkeborgensiske sydby.
Faktisk er det en ganske lille sø, der via bække har direkte forbindelse til Almind Sø og Brassø.
På raderingen herover kan man således ane broen over bækken, der fører ud til den langt større Brassø, hvorfra man kan hoppe på en af de mange rutebåde, der - i hvert fald i sommerperioden - sejler fra Silkeborg gennem Remstrup Å og Brassø, Borresø samt Julsø til Himmelbjerget.