"En skov
af specialbyggede montrer understøtter denne analoge følelse: her vises et
stort antal teenageværker af Ondák, som hans forældre har gemt. Det er smukke
enkle tegninger og akvareller af ting: en lerkrukke, en stol, en
petroleumslampe, et tinkrus, et reb. Det hele ligner noget fra meget gamle
dage, men flere af værkerne er dateret til en gang tidligt i 1980erne"
Citatet
herover stammer fra Maria Kjær Themsens anmeldelse i Weekendavisen af Roman
Ondaks udstilling 'History Repeats Itself', som for tiden kan ses på museet
Kunsten i Aalborg.
Anmelderen har blandt andet i sin beskrivelse af
udstillingen, som det fremgår, lagt vægt på en serie værker, som på sin vis
tager udgangspunkt i den klassiske disciplin opstillingen eller "nature
morte", hvis det skal være på fransk.
Her har Ondak skabt en
tre-dimensionel verden, hvor både værkerne og de oprindelige genstande optræder
i disse tableauer, som kan findes i de omtalte monterer på udstillingen.
Jeg
har selv anmeldt udstillingen, og denne anmeldelse ligger lige nu i
anmelderkøen hos redaktionen på et større dansk dagblad, men jeg vender
naturligvis tilbage til denne anmeldelse og Roman Ondak nogle dage efter, at
avisen har lanceret den.
'History Repeats Itself' kan i øvrigt ses på Kunsten
helt frem til d. 17. september.