'The Garden -
The Past': John Constable. 'Near Haddon. Derbyshire'. Uden årstal
'The
Garden - The Past': Richard Long. 'A
Crossing Place '. 1983, granitsten
Som bekendt
er Aarhus europæisk kulturhovedstad i 2017.
Det er der flere, som har været en
lille smule kritisk over for projektet, og ikke så meget på grund af Aarhus og
regionens status som kulturhovedstad, men mere på grund af, at byen og regionen
som sådan ikke har budt på de store og spektakulære begivenheder.
Dette vil jeg
ikke forholde mig til - blot vil jeg konstatere, at kunstmuseet ARoS i Aarhus
har sat udstillingen 'The Garden - The Past' i scene i museets
udstillingsmiljøer, og lad det blot være sagt med det samme: Der er noget at se
på!
Jeg har netop besøgt udstillingen med henblik på en anmeldelse, og jeg må
sige, at den giver visse forhåbninger til de næste begivenheder, som ARoS
kuraterer hen over sommeren, hvor byen og landskabet omkring Aarhus Bugt helt
ud til Ballehage bringes i spil.
Var der nogle, der sagde 'Sculpture by the
Sea'? Måske! Men dette koncept er skrinlagt til fordel for en triennale, som
bringer helt andre aktører i spil i forhold til at bruge byrummet og landskabet
omkring Aarhus i en billedkunstnerisk sammenhæng.
I første omgang kan man
roligt besøge museet og se kunst, der forholder sig til haven, parken og det
tæmmede landskab i en frekvens på flere hundrede år indtil d. 10. september.