Tal R i uanede mængder

I forbindelse med et besøg i hovedstadsområdet, havde jeg mulighed for at se udstillingen 'Academy of Tal R' på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, og jeg må sige, at det er svært på mange niveauer ikke at holde af Tal R som billedkunstner. 

Én ting er dog imidlertid, hvordan Tal R udvikler sine værker og en anden ting er, hvordan en sådan udstilling iscenesættes. 

I forhold til den sidstnævnte problematik besidder udstillingen visse udfordringer, men ikke desto mindre er den absolut seværdig, hvilket flere gode anmeldelser i diverse dagblade også antyder. 

Jeg var i hvert fald så glad over at se udstillingen, at jeg investerede i kataloget, som rummer flere udmærkede beskrivelser af Tal R's værker og teorier. Ikke mindst af kunstneren selv. 

Udstillingen kan ses på Louisiana frem til d. 10. september, så den kører altså absolut på sidste vers.  

Majestæten føler sig provokeret

"Jeg kan godt se, hvad de synes, de tror, de gør, men ligefrem at male græsset og træerne, som nu skal fældes, det er jeg ikke sikker på, er den mest fikse løsning, jeg har hørt om"

Med denne udtalelse placerer Hendes Majestæt Dronning Margrethe sig i koret af rindalistiske kritikere af Katherina Grosses meget omtalte værk (billedet) ved udstillingen 'The Garden - The Future' ved Mindelunden i Aarhus i sommer. 

Dronningen supplerer med "det er ærgerligt, når noget kun er provokerende". 

Det er kunstmuseet ARoS, der stod bag udstillingen med det omtalte værk, og museets direktør Erlend Høyersten imødegår majestætens udtalelse: "Vores samfund er fuld af fordomme mod det, der er anderledes, og når det modtages som en provokation, spejler det en fordomsfuldhed". 

Han tilføjer ifølge dr.dk: "Det er ikke noget problem for os, men man kunne jo ønske, at netop regenten ville sige, at det er vigtigt, vi har kunst, som både sætter dagsordenen, udfordrer vanetænkningen og gør os mere bevidste om, hvilke fordomme vi har". 

Jeg blev ikke selv specielt provokeret af Grosses rød-hvid bemalede landskab på 'The Garden' - jeg blev langt værre stødt over dronningens og prinsens udstilling på ARoS for nogle år tilbage. 

Det er virkeligt provokerende, at et kunstmuseum bruger udstillingsareal på så mange kunstneriske ligegyldigheder.

I den gode smags tjeneste

Jeg tror, der er almindelig kulturradikal enighed om, at Vilhelm Lundstrøm, Finn Juhl og Poul Henningsen i dag repræsenterer den gode smag inden for billedkunst, møbelarkitektur og design. 

Med Vilhelm Lundstrøm som det altafgørende omdrejningspunkt kan man snart på kunstmuseet Kunsten i Aalborg se og opleve udstillingen 'Vilhelm Lundstrøm og den gode smag', hvor netop værker af Lundstrøm suppleres med Juhl og PH. 

Jeg har netop set udstillingen på Brandts i Odense, og jeg kan love, at der venter publikum en stor oplevelse, når museet i Aalborg slår dørene op for modernisme på højt niveau. 

Udstillingen har været vist i Odense frem til d. 27. august. Herefter kan den ses på Kunsten i tidsrummet 15. september 2017- 25. februar 2018.

Ulrik Møller - sidste udkald!!!

Hvis man vil se udstillingen 'Landskab' med malerier af Ulrik Møller på Brandts 13 i Odense, skal man være hurtig, da udstillingen har sidste åbningsdag d. 27. august. 

Under et besøg i Odense så jeg udstillingen lige på falderebet, og jeg må sige, at den anmelderroste udstilling skuffede mig i nogen grad. 

Møllers malerier har et afsæt i et fotorealistisk univers, men det er som om fokusmekanismen er slået fra. 

Frem for at fremstå mystiske og dragende virker de mange malerier nærmest, som støder de beskueren fra sig i kraft af deres - ofte - monokrome og tågede overflader. 

Der er dog anmeldere, som har været ganske positive over for Møllers værker. Blandt andre Tom Jørgensen i Jyllands-Posten og Peter Michael Hornung i Politiken.

Karl Otto Götz 1914-2017

Karl Otto Götz: 'Lezuk III', 2012, akryl på lærred. 65 x 65 cm.

Det er muligt, at navnet Karl Otto Götz ikke siger den alment kunstinteresserede særlig meget; men han havde faktisk en sporadisk tilknytning til Cobra-bevægelsen i slutningen af 1940'erne, da han redigerede en udgave af sammenslutningens tyske magasin. 

Ellers var der ikke meget Cobra over Götz' værker. Hans tilgang til maleriet var langt mere forankret i en amerikansk form for abstrakt ekspressionisme end man ser det hos Cobra-malerne. 

Karl Otto Götz er født samme år som Asger Jorn - i 1914, og han døde for nogle dage siden - som 103-årig!

Ud i det blå

Nogle gange oplever man, at publikum på kunstudstillinger ikke altid ser sig for, når kunsten skal opleves på diverse museer og i kunsthaller. 

Således var diverse alarmsystemer og advarselsmekanismer ikke nok, da en begejstret repræsentant for publikum gik hen over en gulvinstallation på Centre for Fine Arts i Bruxelles for nyligt. 

Installationen består af blåt sand og er en form for sandkasse indeholdende det famøse sand, som er indfarvet i IKB. 

Lyder dette mærkværdigt? Så kan jeg blot afsløre, at IKB står for International Klein Blue, som er en bestemt blå farve udviklet og patenteret af den franske konceptkunstner Yves Klein (1928-1962) i 1957. 

Den pågældende person på museet i Bruxelles havde fået øje på et værk på udstillingen og vedkommende registrerede ikke, at han kom til at vade hen over den pigmentfyldte installation, og derved spredte blå sand ud over museets gulv. 

Det blev således en "farverig" dag på det belgiske museum, hvor støvsugende personale kom på ekstraarbejde efterfølgende. 

I øvrigt bliver værket af Klein geninstalleret hver gang, det vises, så der er ikke tale om en uoprettelig skade på et unikt kunstværk. 

Et tilsvarende værk af Yves Klein blev vist på kunstmuseet ARoS i Aarhus i 2013 (billedet) i forbindelse med udstillingen 'Klein / Byars / Kapoor', men ved dén lejlighed forløb alt efter planen.

Søren Ryge anmelder motorvejsstykke

"Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal kalde det. Det er visuelt, ja, som bare pokker. Det er æstetisk, ja, for oplevelsen har samme effekt som at se et flot kunstværk. Jeg kan kun sammenligne det med at køre over de store broer, men her er oplevelsen knyttet til den nødvendige konstruktion, pylonernes mægtighed, kablernes elegante bæredygtighed. I Silkeborg er det ren udsmykning. Den lange bølge er ikke nødvendig for konstruktionen, og ingen har forlangt orange støjværn"

Det er ikke ofte, at jeg her på siden bringer uddrag af anmeldelser, som ikke er forfattet af kongerigets fremmeste kunstanmeldere; men her gør jeg en undtagelse. 

Citatet herover stammer fra have- og TV-manden Søren Ryge Petersens anmeldelse i Politiken af motorvejsstykket (billedet) ved Silkeborg på strækningen fra Aarhus til Herning. 

Den ansvarlige for projektets landskabelige design er den nu pensionerede landskabsarkitekt Preben Skaarup, og denne kendsgerning får Søren Ryge heldigvis nævnt i sin seks-hjertede anmeldelse. 

Motorvejsstykket blev i øvrigt indviet d. 11. september 2016 under stor festivitas.

Gallery Night og Charlotte Fogh på ny adresse

Lene Desmentik: 'What Lies Between', 2017 (foto: Lene Desmentik)

Andetsteds her på blog'en kan man læse om en udstilling, som åbner d. 18. august hos Galerie MøllerWitt i Aarhus. 

Udstillingen viser nye værker af maleren Anette Harboe Flensburg, men det er ikke det eneste, der sker i Aarhus på denne dag. 

Ferniseringen er blot ét arrangement, som finder sted i forbindelse med den såkaldte Gallery Night, som inkluderer Galleri Profilen med Erik A. Frandsens udstilling 'Haiti2'. 

På Charlotte Fogh Gallery kan man komme til en slags "housewarming", når galleriet åbner på en ny adresse - stadig i Mejlgade; men nu i nr. 44 - med udstillingen 'Along the Wall' med værker af Lene Desmentik. 

Foruden de nævnte åbner Galleri Image og Galleri Jacob Bjørn nye udstillinger. Sidstnævnte med udstillingen 'The August Show', der viser syv internationalt orienterede kunstnere.

Det sorte intet på Galerie MøllerWitt

Anette Harboe Flensburg: Uden titel, olie på lærred, 60 x 100 cm.

Anette Harboe Flensburg er en kunstner, der gennem de seneste år har forsket i, hvad man kan gøre som maler med henblik på at skabe rum på billedplanerne uden væsentlige episke indslag. Således har hun ofte sat fotografiske tricks i scene med henblik på at perspektivere diverse interiør-baserede miljøer, som formentligt er opstået i kunstnerens visuelle bevidsthed. 

Det sidste er udelukkende forankret i erfaringer baseret på iagttagelser af Flensburgs værker over en længere tidsfrekvens. 

Om der er noget om snakken, kan jeg få dementeret eller bekræftet, når Galerie MøllerWitt i Aarhus fredag d. 18. august åbner udstillingen 'The Black Nothing and It's Impossible Shades'. 

Udstillingen kan ses på galleriet i Christansgade i Aarhus frem til d. 27. september.

Marsvin tæt på land

Under et besøg på stranden ved Ballehage i Aarhus opdagede jeg pludselig, at adskillige strandgæster havde opmærksomheden rettet mod noget ude i vandet. 

Flere filmede faktisk med deres mobiltelefoner ud i bugten, og det viste sig, at et par marsvin var så tæt på land, at man tydeligt kunne se deres karakteristiske finner i korte øjeblikke. 

Kvinden, der optræder på akvarellen herover, var hurtigt fremme ved strandkanten. Selv var jeg så optaget af at tegne hende, at jeg kun sporadisk fik set det fascinerende skue med de legende marsvin. 

Akvarellen er en viderebearbejdning af en tegning, jeg lavede hurtigt på stedet.

Erik A. Frandsen udsmykker VUC i Aarhus

Billedet viser et udsnit af Erik A. Frandsens udsmykning 'Mnemosyne' i VUCs bygning på Dalgas Avenue i Aarhus (foto: VUC Aarhus)

For et par år siden kunne man se en udstilling på Horsens Kunstmuseum med værker af Erik A. Frandsen. 

Blandt disse optrådte et antal mosaikker, som var baseret på en serie tegninger, som Frandsen lavede under en vandring fra Schweiz til udkanten af Rom. 

Mosaikkerne blev efter kunstnerens tegninger udført af eksperter i den italienske skulpturby Pietrasanta, og netop de samme italienske håndværkere arbejder nu på et tilsvarende værk, dog denne gang i en noget større målestok. 

Den 25. august indvies således en større mosaikudsmykning i en nyrenoveret bygning i Frederiksbjerg-kvarteret i hjertet af Aarhus. Det drejer sig om VUC Aarhus' bygning, som er beliggende på adressen Dalgas Avenue 2. 

Senere samme dag åbner Galleri Profilen - ligeledes i Aarhus - en udstilling med Erik A. Frandsen. Her er temaet en serie værker, som Frandsen har udført i Haiti.

Summertime Blues

Overskriften er hentet fra en klassiker af den for længst afdøde rocksanger og -komponist Eddie Cochran's bagkatalog; men hvor sangen handler om teenagefrustrationer over at gennemleve en sommer uden penge, går min reference ud på, at det vejrmæssigt i sommeren 2017 har set lidt pauvert ud, når det drejer sig om solskinstimer. 

Heldigvis viser solen sig dog i perioder, og så er det bare med at være parat til at udføre den vanskelige disciplin strandcroquis, som er langt mere krævende end den traditionelle form for croquis-tegning, hvor man aftaler de forskellige stillinger og tidsfrekvenser med modellen. 

På stranden flytter "modellerne" sig helt uforudsigeligt, og derfor kan sådan nogle tegninger sagtens vise noget andet, end hvad der i virkeligheden er foregået. 

Det kræver sin mand!  

Billeder og anmeldelse af Strandingsmuseum St. George

På en dag, hvor vinden stod ind fra vest i Thorsminde, besøgte vi museet, og det var på flere måder en udmærket oplevelse.

Især finder jeg den del af udstillingen, som er præget af genstande meget autentisk og faktisk udmærket formidlet.

Det samme kan jeg sige om museets omdrejningspunkt - strandingen af det kolossale fartøj St. George - som bliver fint beskrevet.

Jeg er naturligvis bevidst om, at der skal være noget for børn, når historien skal fortælles, men så bør man tage stilling til, om et museum skal være et oplevelsescenter eller en historieformidlende institution.

Det er i tidens ånd, men ikke så meget i min. Derfor kun tre (ud af fem) grønne prikker til Strandingsmuseum St. George.

Teksten herover er min anmeldelse af Strandingsmuseum St. George på TripAdviser. Billederne er taget under et besøg på museet d. 4. august 2017.