"Jeg kan
godt se, hvad de synes, de tror, de gør, men ligefrem at male græsset og
træerne, som nu skal fældes, det er jeg ikke sikker på, er den mest fikse løsning,
jeg har hørt om"
Dronningen supplerer med "det er
ærgerligt, når noget kun er provokerende".
Det er kunstmuseet ARoS,
der stod bag udstillingen med det omtalte værk, og museets direktør Erlend
Høyersten imødegår majestætens udtalelse: "Vores
samfund er fuld af fordomme mod det, der er anderledes, og når det modtages som
en provokation, spejler det en fordomsfuldhed".
Han tilføjer ifølge
dr.dk: "Det er ikke noget problem
for os, men man kunne jo ønske, at netop regenten ville sige, at det er
vigtigt, vi har kunst, som både sætter dagsordenen, udfordrer vanetænkningen og
gør os mere bevidste om, hvilke fordomme vi har".
Jeg blev ikke selv
specielt provokeret af Grosses rød-hvid bemalede landskab på 'The Garden' - jeg
blev langt værre stødt over dronningens og prinsens udstilling på ARoS for
nogle år tilbage.
Det er virkeligt provokerende, at et kunstmuseum bruger
udstillingsareal på så mange kunstneriske ligegyldigheder.