Blasfemi på Skovgaard Museet

I dag er det vanskeligt at forestille sig, at værkerne, som er gengivet herover af henholdsvis Emil Nolde, Asger Jorn, Wilhelm Freddie, Hendrick van Steenwijk, Albrect Dürer og Adam Müller, skulle kunne indgå som eksempler på "blasfemi" i billedkunsten.

Værkerne indgår ikke desto mindre i Skovgaard Museets udstilling med netop blasfemi som tema, og dette skal naturligvis ses i et historisk perspektiv.

Udstillingen byder desuden på de gamle travere af Marco Evaristti, Bjørn Nørgaard, Piero Manzoni og Jens Jørgen Thorsens Jesusfilm, så på den led er der ikke meget nyt under solen. Et provokatorisk islæt finder man muligvis i kraft af Andres Serranos 'Piss Christ', men også dét fremstår sært tamt i helheden.

Det mest dramatiske optrin i forbindelse med udstillingen var, da en performancekunstner smed tøjet uden for museet bærende en maske, der skulle gengive en velkendt satiretegning forestillende profeten Muhammed. 

Politiet satte dog hurtigt en stopper for denne aktion, da hovedpersonen blev anholdt og kørt bort.

Slut med søerne, men stadig ved vandet

I det sidste par år har jeg arbejdet med landskaberne omkring Søhøjlandet her i min egen omegn som motiver i såvel oliemaleri, akvarel og grafik. 

Der har dog optrådt andre emner inden for de sidste genrer, men nu har jeg også i maleriet skiftet - om ikke motivkreds, så i det mindste lokalitet. 

Jeg har i sommerens løb samlet en del inspiration ved Aarhus Bugt - og det er netop denne, som har sat nogle nye tanker i gang hos mig om maleriets væsen. 

Jeg kæmper lidt med motiverne; men jeg skal nok få det til at lykkes.

Barbara Kruger i Berlin

Barbara Kruger, 'Forever' - installationsfoto (foto: Sprüth Magers/Timo Ohler)

I foråret kunne man på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig se en udstilling i serien 'De syvdødssynder' af den amerikanske samtidskunstner Barbara Kruger, som udfordrede rummene på museet med en stor "ordinstallation", som rummede forskellige tvetydige udsagn. 

Det med at udfordre udstillingsrum er ikke nyt for Kruger, og for tiden kan man således se en udstilling i det fine udstillingssted Sprüth Magers i Berlin, hvor Kruger endnu en gang har fyldt de store, højloftede lokaler med ord. 

Mange danskere rejser til Berlin, og mon ikke en del af disse er at betragte som kulturturister? Det tror jeg, og når man har været på besøg på et af byens mange museer, kunne det muligvis være interessant, at besøge et af den tyske hovedstads mange mere eller mindre alternative udstillingssteder, og her er Sprüth Magers - beliggende på adressen Oranjenburger Strasse 18 - et oplagt mål. 

Udstillingen 'Forever' med Barbara Krugers ruminstallation kan ses frem til d. 22. december.

Olie på lærred - igen!

I indeværende år har jeg produceret nogle få raderinger samt en masse akvareller. Til gengæld har der været lidt stilstand omkring oliemaleriet; men det er slut nu. 

For nogle dage siden er jeg begyndt på et nyt maleri, og der er flere opspændte lærreder på lager. 

Temaet er de få dage, hvor det var muligt at besøge Ballehage strand ved Aarhus - og her har det tvivlsomme sommervejr været skyld i, at jeg ikke har været der så ofte, som jeg gerne ville. 

Til gengæld har jeg lavet en del tegninger på lokaliteten, når det har været muligt, og det er dem samt nogle fotografier, som danner udgangspunkt for de nye malerier.

Støjberg og Espersen som kunstkuratorer

Jeg vil tro, at man kan se dette maleri af Wilhelm Freddie, 'Meditation over den antinazistiske kærlighed' fra 1936 på blasfemi-udstillingen på Skovgaard Museet i Viborg (foto: Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg)

I forbindelse med en kunstudstilling, som har blasfemi som tema, på Skovgaard Museet i Viborg har museets direktør Anne-Mette Villumsen set sig nødsaget til at forfatte et skrift, som forklarer, hvorfor man i forbindelse med udstillingen har fravalgt Kurt Westergaards berømte tegning af profeten Muhammed, der som bekendt i Westergaards ubehjælpsomme udgave, er afbilledet med en granat i sin turban. 

Fravalget af denne satiretegning, som første gang blev lanceret i Jyllands-Posten midt i 00'erne, har fået integrationsminister Inger Støjberg og medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, Søren Espersen op i det røde felt, da de mener, at Westergaards værk så absolut hører hjemme på en sådan udstilling. 

Man kan måske dermed antyde, at de to politikere derved anerkender, at tegneren har gjort sig skyldig i blasfemi? Sådan kan man tolke det; men sagen er nok nærmere, at denne tegning rummer så begrænset en kunstnerisk værdi, at den udelukkende bør ses som forsidebillede på Støjbergs iPad. 

Det er et helt rigtigt valg, museet har truffet, og det er det ud fra rent kunstfaglige kriterier, men desværre har Villumsen i sin meddelelse nærmest beklaget, at man ikke udstiller værket, af en årsag, som hun blandt andet beskriver på følgende måde: "...fordivi ikke vil skabe en potentiel sikkerhedsmæssig udfordring for museets gæster og personale..." 

I samme moment påpeger hun dog, at blasfemi-problematikken rækker langt ud over Muhammed-krisen, og det har hun jo såmænd ganske meget ret i. 

Jeg har ikke selv helt endnu taget stilling til, om jeg anmelder udstillingen på Skovgaard Museet, som er en del af tre udstillinger med fællestitlen 'Billedstorm'. 

De øvrige udstillinger finder sted på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig og på Kvindemuseet i Aarhus. 

Alle udstillinger kan ses fra 1. oktober og året ud.

Alle aspekter af Cindy Sherman

På Museum Jorn i Silkeborg åbner i skrivende stund en udstilling af den amerikanske fotokunstner Cindy Sherman. 

Udstillingen er opbygget af arbejder fra 40 års produktion, og disse rækker helt tilbage til 1970'erne, hvor Cherman primært gjorde brug af det analoge sort-hvide fotografi. 

Hun er dog lidt af en pioner inden for det digitale fotografi - og ret tidligt brugte hun denne metode i forarbejdelsen af kompositioner, som ofte - for ikke at sige altid - har hende selv i en motivisk hovedrolle. 

Dog spiller hun forskellige roller i disse fotografier, således, at hele iscenesættelsen handler om, hvilken figur, hun så at sige karikerer. 

Cindy Sherman er født i 1954, og udstillingen på Museum Jorn kan ses frem til d. 10. december.

Trapholt satser på alle sanser

"Vi begærer usunde fødevarer i store mængder og konsekvenserne af det, er den tyske kunstner Thomas Rentmeister optaget af. Indkøbsvognen, der drukner i flere tons hvidt sukker, er hans kommentar til besættelsen af sukker". Blandt andet sådan kan man læse i kataloget til udstillingen 'Eat Me' om blot ét af de mange indslag, man kan se og opleve på Trapholt i Kolding.

Normalt er det synssansen, som er i spil, når talen falder på billedkunst, men i forbindelse med udstillingen 'Eat Me' på Kunstmuseet Trapholt i Kolding bliver fleste øvrige sanser udfordret, når det drejer sig om mad i billedkunsten. 

Udstillingen rammer ud i mange forskellige retninger, og såvel historien som mere videnskabeligt/teoretiske forhold belyses i et ganske omfattende scenarie. 

Måske udgør denne mangfoldighed en svaghed i helheden? Det er et spørgsmål, som jeg må forholde mig til, inden jeg for alvor går i gang med at beskrive oplevelsen i forhold til en anmeldelse. 

Udstillingen kan ses på det smukke museum ved Kolding Fjord indtil d. 21. maj 2018.

I dialog

For et par år siden modtog jeg en forespørgsel fra billedkunstneren Kirsa Andreasen, som havde set nogle fotografier, jeg havde "skudt" ved søerne omkring Silkeborg.

Kirsa ville gerne bruge billederne som baggrunde i en serie malerier, som ellers havde nogle - for kunstneren - ret karakteristiske figurer som hovedtema.

Jeg gav efterfølgende Kirsa lov til betingelsesløst at bruge fotografierne som baggrunde i malerierne, og det kom der faktisk nogle ret interessante værker ud af.

Senere blev disse malerier udstillet forskellige steder i verden - og altid blev det fremhævet, at det altså var mine miljøer, som dannede baggrund for kompositionerne, hvilket glædede mig meget.

På en måde kan man sige, at to kunstnere, som ellers befinder sig i hver sit motiviske felt, går i dialog - og denne dialog er nu fuldbyrdet, da jeg netop har modtaget en smuk lille akvarel fra Kirsa Andreasens produktion.

Værket er mere for mig end blot en akvarel. Det symboliserer, at kunstneres indbyrdes forskelligheder kan virke som inspiration, frem for at fungere som kontrast. Det synes jeg godt om!

Banksy hylder - uofficielt - Basquiat

I tidsrummet fra d. 21. september 2017 til d. 28. januar 2018 kan man på Barbican Centre i London se en udstilling med den amerikanske maler Jean-Michel Basquiat, som døde af en overdosis heroin i 1988, blot 27 år gammel. 

I anledning af udstillingen har den velkendte gadekunstner Banksy udført et værk (billedet) på en mur nær Barbican, og dette værk skal ses som en hyldest til den ekspressive maler. 

Faktisk udtaler Banksy via Instagram, at værket bør beskrives som "Portræt af Basquiat, som bliver budt velkommen af The Metropolitan Police - et (uofficelt) bidrag til Basquiat-udstillingen". 

I øvrigt har et par medier endnu en gang lanceret historien om Banksys sande identitet; men dette viser sig, som sædvanligt, at være fake news. 

Fem stjerner til en rejse ind i mørkets hjerte

Ingvar Cronhammar - 'Design': Installationsfoto (foto: Ole Jørgensen)

"Cronhammars skulpturer er som stationer på rejsen ind i mørkets hjerte. De er gådefulde og urovækkende - og på udstillingen blandes de med genstande, der faktisk har en funktion - men har også en makaber karakter. Cronhammar har eksempelvis designet et bestik, og det ser ud, som om det er nyttigt at have ved hånden, hvis dyret på tallerkenen alligevel ikke er afgået ved døden. "Stealth" hedder bestikket og er opkaldt efter det amerikanske kampfly"

Berlingskes kunstanmelder Torben Weirup har besøgt kunstmuseet HEART i Herning og efterfølgende anmeldt den aktuelle udstilling, som har fokus på Ingvar Cronhammar som designer. 

Det er en udstilling, som viser Cronhammars alsidighed, og den vil sikkert overraske én og anden, som udelukkende ser Cronhammar som repræsentant for en stil, som tager afsæt i en overdimensioneret omvendt Weber-grill ved navn 'Elia'. 

Weirup giver fem ud af seks mulige stjerner til Cronhammar i Herning, og udstillingen kan ses helt frem til d. 18. februar 2018.

Silkeborg Bad - 25 år

Bag den bemærkelsesværdige kugle, som optræder centralt i billedet, blev KunstCentret Silkeborg Bads 25 års jubilæum behørigt fejret for nyligt

"Jeg ved, at mange bruger stedet som en form for kulturelt fristed. Det er naturligvis forankret i kunsthallens beliggenhed ved søen. Samtidig fungerer stedet som et kvalificeret supplement til Museum Jorn, der har den klassiske museumsfunktion, hvor Silkeborg Bad ikke er bundet op på andet og mere end blot at præsentere såvel historisk som samtidsorienteret kunst. Sådan er det, og sådan bør det også være"

Citatet herover er faktisk fremsat af mig selv i forbindelse med en udtalelse i Kristeligt Dagblad vedrørende KunstCentret Silkeborg Bads 25 års jubilæum, som blev fejret for nyligt ved et stort arrangement på kunstcentret.

Mad og møbler

På kunstmuseet Trapholt i Kolding kan man snart se og opleve udstillingen 'Eat Me', og det handler, som titlen antyder, om mad. 

Jeg har netop modtaget to kataloger, der omhandler dels udstillingen og dels de møbler, man placerer sig i, når man skal indtage et måltid, og her handler det naturligvis om design af spisestuestole, og det er en mangfoldig verden, kan jeg roligt sige. 

Udstillingen 'Eat Me - mad i kunst og design' kan ses på Trapholt i tidsrummet fra d. 23. september til d. 21. maj 2018. 

Inde og ude er ikke ét fedt

Nogle gange er jeg lykkelig for, at jeg ikke er arkitekturanmelder, og årsagen til dette skal ikke findes i noget med "bønder og agurkesalat".

For nyligt blev en ny, offentlig bygning indviet i Silkeborg, og den skal i fremtiden huse det såkaldte Campus Bindslevs Plads, som skal være et kreativt samlingssted for byens læringselite.

Udvendigt er bygningen bygget i forlængelse af Silkeborg Bibliotek, og her vil den nu stå som det seneste kapitel i en arkitekturhistorisk tour de force, som begyndte med L. Bendixens næsten 100 år gamle biblioteksbygning, og fortsætter med tilbygningerne, og som nu kulminerer med et værk af arkitektvirksomheden RUM. 

Udvendigt består byggeriet - ganske i tidens ånd - af glas, kobber, stål og beton, men indvendigt har man desværre ladet sig inspirere af, hvad én af Silkeborg Kommunes repræsentanter beskriver som "råt New Yorker-look".

Ja! Noget skal man jo sige; og holder man af synlige VVS-installationer og ditto el-installationer, er formålet med den rå finish sikkert opnået.

Interiøret er dog oven i købet præget af flader forarbejdet i grå beton og uforarbejdet krydsfinér. Her er der ikke så meget at sige! Det er hæsligt!! Og det bliver ikke kønnere med tiden...

Udvendigt er bygningen dog rimeligt fint komponeret, og den vil stå endnu mere gennemført, når anlægget af pladsen foran er afsluttet. 

Sådan er forskellen mellem ude og inde ofte påfaldende; og de fleste vil nok sige, at jeg blot kan lade være med at bruge rummene i den nye tilføjelse til biblioteket, men derfor kan jeg vel godt besidde en mening om dette makværk??

Lundstrøm rykker til Aalborg

Vilhelm Lundstrøm: 'Opstilling med ternet dug', 1948-50. Olie på lærred.

For nyligt så jeg udstillingen 'Vilhelm Lundstrøm og den gode smag' på Brandts i Odense, men nu har nordjyderne en mulighed for at se udstillingen med den store modernist garneret af to af landets store personligheder inden for design og møbelarkitektur, Finn Juhl og Poul Henningsen. 

Man kan se, hvad den gode smag repræsenterer på kunstmuseet Kunsten i Aalborg fra d. 16. september til d. 25. februar 2018, og jeg har besluttet mig for at anmelde denne version af udstillingen, som desværre bliver en smule mere komprimeret, end man kunne opleve i Odense. 

Jeg er dog sikker på, at det bliver en stor oplevelse af at gense Lundstrøm, Juhl og PH i det nordjyske.

Bruun Rasmuseen sætter fokus på Alechinsky

Pierre Alechinsky: 'Halloween', 1968. Akryl på papir monteret på lærred. 114 x 154 cm. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Så vidt jeg er orienteret, er der ikke mange danske udstillingsinstitutioner, som har fokus på, at den sidst overlevende fra den legendariske kunstnergruppe Cobra, Pierre Alechinsky, fylder 90 år d. 19. oktober, men i disse dage er der imidlertid eftersyn på 12 værker af Alechinsky hos auktionshuset Bruun Rasmussen i Bredgade i København. 

Eftersynet strækker sig fra d. 14. til d. 18. september og selve auktionen finder sted d. 26. september.

Haberkorn om Sherman

Cindy Sherman: 'Untitled # 360', 2000 (foto: Cindy Sherman & Metro Pictures, New York)

"Ved kun at bruge sig selv bliver hun til et slags redskab, der forsvinder i billederne. Hun er egentlig det element, der, motivisk set er mindst til stede i billederne. Det handler meget mere om opsætningen, iscenesættelsen og de roller og typer, som hun imiterer"

Citatet herover er hentet fra Jyllands-Posten, som i en artikelserie har sat fokus på Silkeborg som kulturby. 

I den forbindelse har man besøgt Museum Jorn, som i skrivende stund er i gang med at opbygge en udstilling med den amerikanske fotograf Cindy Sherman (f. 1954). 

Det er museets faste kurator Lucas Haberkorn, som står bag udstillingen, og det er da også ham, der er citeret. 

Jeg så en udstilling i april med Sherman i Berlin, og med den som udgangspunkt må jeg give Haberkorn ret i beskrivelsen af Sherman's metode, selv om jeg måske kun er betinget enig i, at hun er det element, som er mindst til stede på fotografierne. 

Jeg forstår godt meningen, men hun er ikke desto mindre meget til stede på de store og skarpt komponerede fotos. 

Jeg håber dog, at udstillingen på Museum Jorn rummer lidt mere substans end den, jeg oplevede hos Sprüth Magers i Berlin i foråret. Her lignede iscenesættelserne noget man kunne opleve i et modemagasin. 

Udstillingen med Cindy Sherman på Museum Jorn kan ses fra d. 23. september til d. 10. december.

Jannis Kounellis in Memoriam

Tidligere i år døde den græsk-italienske konceptkunstner Jannis Kounellis, og i dén anledning har man valgt at lave en mindeudstilling med værker af kunstneren på kunstmuseet HEART i Herning. 

Det er ikke tilfældigt, at udstillingen finder sted på netop dette museum, da det var Kounellis, der åbnede den nye museumsbygning med et brag af en udstilling i 2009. 

'Jannis Kounellis in Memoriam' kan ses på HEART frem til d. 14. januar 2018.

To kulturer, én tanke - kunsten!

Bjørn Nørgaard: 'Historien om en moder' (udsnit), 2012. Mixed media

Tan Ping: Uden titel, 2016. Akryl på lærred

Bjørn Nørgaard burde være kendt af de fleste herhjemme som kongelig hofleverandør af sarkofag og gobeliner. 

Derudover har han gjort sig bemærket i kraft af væsentlige kunstværker i det offentlige rum samt en del aktioner, hvor en hesteofring i 1970 skabte oceaner af omtale i samtiden. 

I forhold til Nørgaard må den kinesiske maler Tan Ping vel beskrives som et forholdsvist ubeskrevet blad på vore breddegrader, men ikke desto mindre udgør de to kunstnere fra to kulturer nu et par i forbindelse med en udstilling, der i skrivende stund står for at åbne på Horsens Kunstmuseum. 

Tan Ping er i bogstavelig forstand en abstrakt maler, og han står kunstnerisk i stærk kontrast til Nørgaards episke billedverden, og udstillingen, som jeg har haft mulighed for at se, er da også opbygget som to separate enheder, hvor de to kunstnere dog i enkelte tilfælde er i direkte dialog. 

Udstillingen kan ses på det fine museum i Horsens frem til d. 21. januar 2018.

Cronhammar-design på HEART

LP'en med Lars Greve er trykt i klar vinyl, og coveret vejer tre kilogram. (foto: Lærke Posselt)

Lørdag d. 9. september åbner kunstmuseet HEART en Herning, som viser en side af billedkunstneren Ingvar Cronhammar, som måske ikke er så kendt. 

Det drejer sig om Cronhammars design, og forleden dag kunne man læse i dagbladet Politiken, at Cronhammar netop har skabt et omslag til en LP med musikeren Lars Greve. Coveret er støbt i aluminium, og pladen er produceret i 66 eksemplarer, som hver koster kr. 5000,-. 

Om dette design indgår i udstillingen på HEART, ved jeg ikke; men jeg har dog planlagt at deltage i åbningen, så jeg finder vel ud af det.

Holstebro Kunstmuseum ansætter direktør fra egne rækker

Når man på et kunstmuseum skal ansætte en ny direktør, kan det være særdeles belejligt, når et af emnerne til stillingen kender det pågældende museum og forretningsgangen på institutionen. 

Når vedkommende tillige har de faglige kvalifikationer, som skal til for at besidde en sådan stilling, kan man vel lige så godt vende blikket indad, når en ny chef skal findes. 

Således er det gået på Holstebro Kunstmuseum, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Anders Gaardboe Jensen (billedet) er den helt rigtige til at føre museet i Holstebro ind i fremtiden. 

Han er kendt af de fleste i kunstverdenen som en person, som har fingeren på pulsen, når det drejer sig om såvel samtidskunst som det mere tilbageskuende kapitel i kunsthistorien. 

Anders Gaardboe Jensen afløser Folke Kjems, som har siddet 19 i direktørstolen. 

Ifølge Dagbladet Holsebro-Struer var der 21 ansøgere til stillingen.

Dali ikke fader til spansk kvinde

For nogen tid siden kunne jeg berette her på blog'en om en ganske bizar og... Ja, nærmest surrealistisk sag, hvor en 61-årig kvinde ved navn Pilar Abel påstod, at hun var datter af den verdensberømte, surrealistiske kunstner Salvador Dali (billedet). 

Det gik så vidt, at hun gennem retten fik udviklet en tilladelse til, at Dalis jordiske rester blev udsat for en DNA-test, som skulle bevise, at Dali er Abels far. 

Det hele har sit afsæt i, at Abels mor på et tidspunkt arbejder hos Dali, og Abel påstår at moderen har erklæret, at Dali er hendes biologiske far. 

For nogle måneder siden blev kunstnerens lig så tilvejebragt fra det sted, hvor han ved sin død i 1989 blev stedt til hvile, og her havde man mulighed for at udtage DNA, og det er den undersøgelse, som nu har dementeret, at Dali er far til Pilar Abel, som nu kan se frem til en større regning fra fonden, som administrerer boet efter Dali. 

Det er nok ikke helt omkostningsfrit at sætte sådan en proces i gang; men måske havde hun en bagtanke med sit projekt, da boet efter Dali er i besiddelse af værdier af en anseelig størrelse. 

Salvador Dali var barnløs i sit ægteskab med fru Gala, og denne status står altså ved magt. 

100 år i visuel form

Jeg har beskæftiget mig med den kinesiske kunstner Song Dongs udstilling 'Collaborations' på blog'en her.

Udstillingen finder sted i Kunsthal Aarhus, og titlen er ikke grebet ud af luften på trods af, at der i teknisk forstand er tale om en solo-udstilling.

Mange af udstillingens indslag er produceret i samarbejde med andre kunstnere, og i forbindelse med indslaget '100 Years', som billedligt skildrer perioden 1910-2010 kulturelt og politisk, har et større antal børn og unge i aldersgruppen fra otte til 15 år været i gang med pensler og farver.

Det er der kommet en enestående totalinstallation ud af - og det er faktisk morsomt at gå på jagt efter genkendelige elementer i det 100 værker lange forløb.

Billederne herover udgør naturligvis kun nogle få punktnedslag i helheden.