"Det er tegningens potentiale for at navigere mellem det monumentale og det banale, som gør, at netop dette medie egner sig så fortræffeligt som afsæt for Maria Wandels fortællende intervention ind i hverdagslivets forfængelige skvulpen frem og tilbage mellem monumentale og banale opture, nedture og småfortrædeligheder. Livet er en hemmelighed, som vi hver dag går på opdagelse i"
For nyligt kunne jeg her på siden præsentere uddrag af en sviner af en anmeldelse bragt i Kunstavisen, hvor anmelderen tog udstillingen 'Hemmeligheder alle vegne' under ganske hårdhændet behandling.
Jeg er sådan set ikke overfølsom på kunstneren Maria Wandels vegne i forhold til anmeldelsen, da jeg mener, at kunstanmeldelse også bør rumme kritiske elementer.
Citatet herover er et uddrag af Trine Rytter Andersens anmeldelse af samme udstilling, som finder sted på Horsens Kunstmuseum, og hendes anmeldelse på webportalen kunsten.nu rummer i hvert fald en langt mere nuanceret beskrivelse af udstillingen, end man kunne opleve ved at læse Kunstavisen.
Bevares! Rytter Andersen bringer sine kritiske nedslag i forhold til Wandels udstilling, men her fornemmer man alt skrevet på grundlag af et højt kunstfagligt niveau af viden.
Som udgangspunkt mener jeg, at kunstanmeldere bør skrive, hvad de dybest set mener, men udsagnene skal være begrundede i en grundig iagttagelse af det sete, eller bliver det blot en gang svuppevup af individuelle idiosynkrasier.