'Becoming Animal': Herbert Volkmann: 'Do It For Van Gogh, Baby', 2010-11. Fra privat samling
"Således trækker Claus Carstensen på de dystre erfaringer i kunsten af, at vi ikke adskiller os fra dyrene, men tværtimod rummer det dyriske i os som en basal instinktiv kraft. I videre forstand kan dette blive fatalt, når vi med et arsenal af ideologiske fordomme, racisme og andet gustent tankegods stempler befolkningsgrupper som "dyriske""
Forskellen på dyr og mennesker kunne vel beskrives på én bestemt måde: Nemlig at mennesket ved, at det på et tidspunkt skal dø, hvilket dyrene ikke besidder den store bevidsthed om.
Ikke desto mindre har de fleste dyr et instinkt, der gør dem overlevelsesdygtige, og her kan man muligvis antyde, at mennesker styrer mod hele civilisationens udslettelse. Altså i en form for omvendt overlevelsesinstinkt.
Udstillingen 'Bocoming Animal' kan for tiden ses på Museet For Religiøs Kunst i Lemvig, og i citatet herover nævnes det blandt andet, at professor emeritus fra Det Kgl. Danske Kunstakademi Claus Carstensen har kurateret denne udstilling, som tidligere har været vist i Den Frie Udstillings bygning i København.
Det er denne version af udstillingen, Henrik Wivel anmeldte i Kristeligt Dagblad d. 16. marts 2018, og herfra citatet stammer. Wivel gav fire stjerner, og jeg skal selv i gang med en anmeldelse, da jeg netop har besøgt museet i Lemvig.
Her kan 'Becoming Animal' ses frem til d. 12. august.