Per Kirkeby: 7 raderinger, blad I, 1987. Ætsning, akvatinte og koldnål, 101 x 140 cm
"Senere benyttede Per Kirkeby sig i høj grad af grafikken som en form for dokumentation, bl.a. i relation til sine rejser og sin deltagelse i ekspeditioner på Grønland og i de arktiske egne"
Artinfo.dk, juni 2007
"Nævner man navnet Per Kirkeby, vil langt de fleste få associationer til storladne, og med kunstnerens egen definition, "skamløse" malerier med afsæt i en naturiagttagelse, som både fungerer på det underforståede plan og det helt håndgribelige"
Kunsten.nu, 10. september 2008
"I det førnævnte tilfælde fornemmer man, at Kirkeby i samarbejde med kobbertrykker Niels Borch Jensen undersøger muligheden for at gå op i formater, man sjældent ser i forbindelse med raderinger"
Jyllands-Posten, d. 1. februar 2015
"Kunstneren har efter et længere sygdomsforløb set sig nødsaget til at slippe maleriet. "Jeg har lukket den butik", udtalte kunstneren således til dagspressen, da udstillingen på Museum Jorn åbnede. Noget kan dog tyde på, at vi ser flere grafiske arbejder fra Kirkebys hånd, da de nyeste værker i fortegnelsen er ganske nye. Måske bliver der ligefrem behov for et fjerde bind i serien af værkfortegnelser?"
Kunstmagasinet Janus, juli 2015
Per Kirkeby døde - hvilket jeg tidligere har nævnt på blog'en her - d. 9 maj.
I de år, jeg har beskæftiget mig med at skrive om kunst, har Kirkeby naturligvis til tider været et tema og citaterne herover er blot nogle få af de reportager, beskrivelser og anmeldelser, jeg har publiceret om kunstneren.