Lars Morell ved skrivemaskinen (foto: TV2)
"Du kan ikke sidde alene foran din computer, men det kan du foran skrivemaskinen. På computeren kommer der en mail, du skal lige google noget, så tjekker du lige dine billeder fra ferien. Hvorimod foran skrivemaskinen er det kun dig, din skrivemaskine og sproget"
Ordene er fremsat på TV2's hjemmeside af idéhistorikeren og forfatteren Lars Morell, der er aktuel som hovedperson i dokumentarfilmen 'De originale', der for nyligt blev vist på filmfestivalen CPH:DOX.
Morell er forfatter til en del bøger om kunst - heriblandt store værker med og om Asger Jorn og Per Kirkeby.
'De originale' bliver vist på TV2 torsdag d. 21. juni kl. 20.00, men hvis man abonnerer på tjenesten TV2 Play kan man allerede nu se den online.