Peter Land: Uden titel (man in bed, small doors), 2006. Mixed media (pressefoto: Kvindemuseet)
"Som et museum med ansvar for kønnenes kulturhistorie ønsker Kvindemuseet at kaste lys over manden som køn. Mænd har også deres køn 'på slæb'. Vi er alle forskellige, men idealet om ligestilling gælder alle køn. En større bevidsthed omkring kønnenes betydning kræver fælles forståelse - og fælles indsats"
Citatet er blot et enkelt ud af flere, som optræder i Kvindemuseets formidling om udstillingen 'Dagens helt', der lanceres med underrubrikken "En soloudstilling med Peter Land om køn og maskulinitet".
Jeg har ofte spekuleret over, at der ikke findes et ord, der kunne optræde som feminismens modstykke. "Maskulisme" hører man ikke ofte, og mit systems stavekontrol anerkender ikke en gang ordet, som dog også lyder som og ligner en satirisk tilsnigelse.
Uanset hvordan man vender og drejer tingene, hører maskulinitet og feminine aspekter sammen, da det er en kendsgerning, at for eksempel institutionen ægteskabet mellem to køn stadig - på trods af en massiv mistænkeliggørelse fra visse kredse - udgør en almen samlivsform.
Her viser historien da også, at mænd og kvinder fungerer storartet i indbyrdes harmoni.
ådan burde det vel også være i samfundet i bredere forstand, og Kvindemuseet, som er beliggende i Aarhus, giver under alle omstændigheder med Peter Land-udstillingen et bud på, hvordan kønsdebatten kan nuanceres.
Jeg har sat mig for at anmelde udstillingen, når den åbner d. 31. januar.
Den kan ses frem til d. 28. april 2019.