"...Birkemoses kunst opererer altid i et spændingsfelt mellem menneskelige instinkter og det moralsk tilladte. Hans impulsive og til tider voyeuristiske billedverden låser op for undertrykte følelser og tanker"
Citatet er blot et kort uddrag fra en beskrivelse på webmediet Fine Spind, hvor Elisabeth Saugmann har sat fokus på udstillingen 'Jeg er ikke færdig endnu' med værker af Jens Birkemose på Museum Jorn i Silkeborg.
Som Saugmann så ganske rigtigt antyder, er Birkemose en kunstner, om hvem man kan sige, at han søger grænserne i forhold til en i øvrigt mangesidigt kunstnerisk livsbane.
Udstillingen på Museum Jorn, som jeg i sin tid gav seks ud af seks mulige stjerner i min anmeldelse, kan ses på Museum Jorn frem til d. 26. maj, og perspektiveret i min anmeldelse er det nok overflødigt at nævne, at det er en udstilling, man bør se.