søndag den 28. april 2019

Tegn en streg - og kryds den!













Hvis overskriften til dette blogindlæg lyder lidt mærkeligt, er det fordi, den refererer direkte til udstillingstitlen 'Draw A Line Then Cross It', som udgør identiteten på en udstilling, der netop er åbnet i Kunstpakhuset i Ikast. 

Det er ikke ofte, man i dag oplever yngre kunstnere udfordre det geometriske og konkrete maleri, men det gør Astrid Marie Christiansen og Malte Fisker (de fem øverste gengivelser). 

Sidstnævnte endda i en grad, som bringer billeder frem i hukommelsen af kunstnere som Paul Gadegaard, Kai Führer og Richard Mortensen. 

Astrid Marie Christiansen arbejder i et felt, der i højere grad, end man ser det hos Fisker, inkluderer udstillingsrummet. 

Hun demonstrerer klart en interesse i at skabe en ekstra dimension med ofte reliefagtige værker, der dog også lever stærkt i kraft af farvernes styrker. 

Udstillingen kan ses frem til d. 2. juni. Den er stærkt anbefalelsesværdig. Og toget stopper lige ud for udstillingsstedet!