Ugen er såmænd kendetegnet ved iagttagelse af cykelløbet Tour de France og små hyggeture rundt i det danske landskab.
Imidlertid eksisterer den lokale natur stadigvæk, og ganske vist er min egen egn efterhånden ikke er til at færdes i på grund af et ulideligt behov for at gøre byen, der er placeret centralt i Søhøjlandet, til "outdoor-hovedstad".
Blot benævnelsen kan vel få enhver gammel romantiker til at blive trist i til mode. Især set i perspektivet af, at dette udendørshalløjsa udelukkende forankrer sig i at man skal sejle, svømme, cykle og løbe om kap. Med andre ord idræt og sport!
Afslapning og fordybelse i naturens magi er ikke et tema, og har man endelig fundet et spot, hvor fred og ro hersker, kan man være evigt forvisset om, at der ikke går længe, inden en flok storsvedende, lycraklædte cyklister bryder roen stønnende og prustende på deres cykler med alt for tykke hjul.
Mountainbike-cyklisme er - i modsætning til landevejscykling - en grim og ødelæggende form for idræt, blottet for enhver form for æstetik.
Heldigvis er der blevet anlagt en MTB-cykelbane langt væk fra mine favoritsteder, og så burde alt vel være godt? Jeg tror det blot ikke... Og idioterne, der er godt i gang med at splitte naturen ad her i området vil nok sige, at "der skal være plads til alle".
Alt den forbandede idræt fylder blot for meget!