Et eksemplar af Merda d'Artista, og dette tilhører kunstmuseet HEART i Herning (pressefoto: HEART)
"Han prissatte indholdet, så skidtet kostede det samme som guld og sagde, at kunstverdenen var så godtroende, at den ville betale for alt, der bar en kunstners signatur - også en dåse med lort. Det havde han ret i, selv om der måske slet ikke er afføring i dåsen. Manzonis ven Agostino Bonalumi har fortalt, at der såmænd bare er en klump gips indeni, men dåserne står stadig på mange af verdens førende museer og handles til pæne priser. I 2016 blev en af dem solgt for to millioner kroner. Så uanset om der er lort i dåsen, er der penge i lortet".
Således kan man læse i en artikel i dagbladet Politiken, hvori Bo Søndergaard beskriver kunstværker, som har haft fæces som udgangspunkt.
Værket Søndergaard refererer til, er naturligvis Merda d'Artista fra 1961 af den italienske konceptkunstner Piero Manzoni (1933-1963).
Jeg ved ikke, hvornår Bonalumi har antydet, at der slet ikke er lort - men gips - i dåserne; men det er dog en historisk afsløring, jeg mener, bør undersøges nærmere.