Tatiana Bilbao Estudio: Casa Ventura, Mexico, 2016 (pressefoto: Louisiana Museum of Modern Art )
Husstanden har netop modtaget kunstmuseet Louisianas magasin, der naturligt har hovedvægten på museets særudstilling i serien om arkitektur.
Her drejer det sig om en stor udstilling med udgangspunkt i den mexicanske arkitekt Tatiana Bilbao.
Samtidigt kan man finde en oversigt over de udstillinger, man kan forvente at se på Louisiana i 2020.
Jeg nævner i flæng: Ann Veronica Janssens - belgisk kunstner født i 1956, Nancy Spero (1926-2009), amerikansk aktivist, feminist og en markant skikkelse i efterkrigstidens amerikanske kunst, Per Kirkeby med vægten lagt på kunstnerens bronzeskulpturer, japanske Tetsumi Kudo (1935-1990), i serien Arkitektens Værksteder byder Louisiana på Anapama Kundoo (født 1967), en udstilling med "Fantastiske kvinder" blandt andre Louise Bourgeois, Frida Kahlo og Meret Oppenheim, en udstilling i efteråret 2020 har titlen 'Mor!' og til slut åbner museet i november en udstilling med den amerikanske videokunstner og filmskaber Arthur Jafa (f. 1960).
Programmet på Louisiana er alsidigt - det må man sige!