Laurits Tuxen: 'Ung kvinde på Skagen Sønderstrand', 1909. Olie på lærred. 42 x 98 cm . Vurd.: 150.000-200.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen)
Per Kirkeby: 'Mild Vinter III', Læsø 1989. Olie på lærred. 200 x 220 cm . Vurd.: 1.000.000-1.200.000 kr. (foto Bruun Rasmussen)
Erik Raadal: 'Landskab ved Svostrup', 1937. Olie på lærred. 65 x 100 cm . Vurd.: 30.000-40.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen)
Nu går februar for alvor på hæld, og dette varsler - forhåbentligt - forårets snarlige komme.
Dermed er det en kendsgerning, at de kommende traditionelle auktioner hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner i Bredgade i København snart løber af stablen.
Jeg er primært interesseret i kunstauktionerne og her har man d. 25. februar den ældre kunst på programmet. Der er meget at byde på for samlere af denne kategori, blandt andet af skagensmalerne.
Man skal vente til d. 3. marts, hvis interessen er for den moderne kunst. Her kan man blandt andet erhverve sig værker af Asger Jorn, Per Kirkeby, Michael Kvium, Anette Harboe Flensburg og Olafur Eliasson samt mange, mange andre.