'Navigeringer - På kanten af en verden i forandring': Ferdinand Ahm Krag: Uden titel, 2019 (foto: Vejle kunstmuseum)
"Navigeringer - På kanten af en verden i forandring er en udstilling, der undersøger, hvordan verden, som den er skabt "i menneskets billede", måske er ved at gå under. Dette opleves særligt tydeligt i makroskala i de globale klimaforandringer, men også i mikroskala i udviklingen af kunstig intelligens. Vores nutid er præget af disse grundlæggende udfordringer, der kalder på nye måder at navigere i verden på"
Om udstillingen, der refereres til, og finder sted - i første omgang - på Vejle Kunstmuseum, er så videnskabeligt kompliceret, som det lægges op i teksten, der introducerer udstillingen, vil jeg ved selvsyn prøve at finde ud af, når den åbner d. 7. marts.
Temaet behandles af nutidskunstnerne Rikke Benborg, Kristoffer Ørum, Gry Bagøien og Ferdinand Ahm Krag i kunstnerisk dialog med en historisk figur, nemlig Rembrandt.
Udstillingen kan ses på museet i Vejle frem til d. 16. august, hvorefter den kan ses på Holstebro Kunstmuseum hen over efteråret og vinteren.