Vincent Van Gogh: 'The Parsonage Garden at Nuenen in Spring', 1887 (pressefoto)
Et maleri af Vincent Van Gogh er ifølge webmagasinet ArtDaily blevet fjernet i forbindelse med et usædvanligt frækt tyveri i det hollandske museum Singer Museum i Laren, der ligger 30 km . sydvest for Amsterdam.
Natten til mandag d. 30. marts gik alarmen hos politiet i Laren, men da de nåede frem var det eneste, man observerede en knust glasrude og en bar plet på væggen, hvor Van Gogh-maleriet havde hængt. Tyvene var for længst over alle bjerge.
Det hele er foregået hurtigt, og museet var ikke bevogtet om natten.
Maleriet er et atypisk, og meget tidligt maleri af Van Gogh, og den estimerede værdi rammer omkring 750 millioner kroner.
Maleriet var udlånt til en specifik udstilling fra Gröninger Museum.
Uanset tyveriet har Singer Museum lukket indtil d. 1. juni pga. corona-virus.