mandag den 19. oktober 2020

Den rød/blå kunstner

Albert Mertz: 'Signalmand', 1982. Sorø Kunstmuseum (foto: Anders Sune Berg)

"Det har omkostninger at tvivle, og det ville være en overdrivelse at sige, at Albert Mertz altid var lige produktiv. Til gengæld kunne han være innovativ, når han tog fat, og han blev det især, da han i slutningen af 1960'erne fandt på at reducere sit udtryksregister til to farver, rødt og blåt, den røde farve altid til venstre, den blå altid til højre"

Teksten herover er et uddrag af en anmeldelse foretaget af Peter Michael Hornung i dagbladet Politiken, og temaet er - som det vist fremgår - en udstilling med udgangspunkt i billedkunstneren Albert Mertz (1920-1990). 


Udstillingen, der markerer 100-året for kunstnerens fødsel, finder sted for tiden på Sorø Kunstmuseum, hvor den kan ses indtil d. 31. januar 2021, hvorefter den flyttes til Holstebro Kunstmuseum, hvor den kan ses i tidsrummet 20. februar-16. maj 2021. 


Således får de jyder, der måske ikke i disse corona-tider har mod på en rejse til Sjælland, mulighed for at opleve kunstneren for hvem den røde tråd i kunsten var både blå og rød.