"De nåede begge til det, Kirkeby kalder alderens arrogance. Det er ikke et negativt begreb. Det er der, man når, når man har fundet sig selv, ved, hvad man skal male og føler sig frisat. Begge maler de nogle af deres mest sikre og selvfølgelige billeder i de sene år"
Kristeligt Dagblads kunstanmelder Torben Weirup analyserer klart og uden væsentlig omsvøb udstillingen 'Jorn/Kirkeby' på ARoS i Aarhus til fem stjerner.
Han skriver blandt andet: "Kunstmuseet ARoS har sammenstillet to af de mest berømte danske malere i det 20. århundrede, Asger Jorn (1914-1973 og Per Kirkeby (1938-2018), til en smuk udstilling om deres ligheder og forskelle".
Anderledes kritisk er Christian Salling i Århus Stiftstidende. Her hedder det blandt andet:"Udstillingen er fokuseret på det maleriske slægtskab mellem de to kunstnere, men ignorerer i påfaldende grad de mere intellektuelle - og i mine øjne mere interessante - aspekter af Jorns virke som for eksempel Situationistisk Internationale, og Kirkebys skulpturelle praksis, for at optegne en mere karikeretkontrast/komplimentærforhold imellem Jorn og Kirkeby". Salling tildeler udstillingen beskedne tre stjerner.