'Penslen og pistolen' om maleren Jens Adolf Jerichau er skrevet af Mikael Wivel
Det kan forekomme naturstridigt, at det er muligt at forfatte en bog på næsten 500 sider om en kunstner, der kun blev 25 år gammel.
Jeg er lige nu i gang med at læse bogen 'Penslen og pistolen' om maleren Jens Adolph Jerichau (1890-1916), og allerede i fortællingens indledning kan man blive meget klogere på Jerichau og hans opvækst og - ikke mindst - hans familie, som blandt andet tæller farfaren Jens Adolph Jerichau den ældre, som var en af sin samtids betydelige billedhuggere, og farmoren Elisabeth Jerichau-Baumann, som var en væsentlig maler i samme epoke.
Det er Mikael Wivel, der med en forbilledlig grundighed beskriver disse forhold, og jeg er faktisk endnu i bogens indledning, der dog ret præcist fortæller om, hvordan den unge Jerichau tog livet af sig selv i Paris og efterfølgende blev fundet af sin ven, formgiveren og kunstneren Axel Salto.
Bogens titel refererer sandsynligvis til, at den unge Jerichau skød sig en kugle for tindingen.
I det hele taget er beretningen om familien Jerichau præget af drama, tristesse, død og tragiske begivenheder, og når jeg netop nu har fået så stor interesse for netop denne bogudgivelse, skal det ses som et udkomme af, at kunstmuseet Louisiana senere i år viser en udstilling med netop Jens Adolf Jerichau (den yngre).
Det bør samtidigt nævnes, at kunstmuseet ARoS i Aarhus viser udstillingen 'Mellem verdener' med værker af Elisabeth Jerichau-Baumann.
Denne udstilling kan ses i perioden 8. maj - 12. september.