Jeg har på blog'en her nævnt, at jeg d. 1. august åbnede udstilling med mine egne værker på Galleri Arte i Lildstrand ved Frøstrup i Thy, og nu er udstillingen åbnet, men det vil sige, at den kan ses indenfor galleriets åbningstid, som begrænser sig til dagene fredage til og med søndage kl. 14-17.
Med andre ord: Næste gang det er muligt at se udstillingen på adressen Krinkelkrogen 20, Lildstrand, er fredag d. 6. august kl. 14.
Udstillingsåbningen var pænt besøgt og i det hele taget herskede der en fin stemning og en stor interesse blandt de besøgende for mine malerier, grafiske værker samt arbejder på papir.
Udstillingen kan ses frem til d. 22. august.