søndag den 12. december 2021

Pia Arke fra Humlebæk til Aalborg

 

Pia Arke: Selvportræt uden titel, 1992. Sort-hvid foto, dobbelteksponering. © Pia Arke Estate (foto: Louisiana)


»I dag betragtes Pia Arke som en af vores vigtige (forholdsvist ukendte) kunstnere med markante bidrag til det tidlige selviscenesatte fotografi i dansk sammenhæng og den første dansk-grønlandske kunstner, der fremkaldte billeder, der omtalte den tavshed, der har præget historien om Danmarks kolonisering af Grønland«


Teksten er et uddrag af en anmeldelse, der blev bragt i Berlingske helt tilbage i august måned. 


Hvorfor jeg fokuserer på Birgitte Ellemann Höeghs anmeldelse nu, er fordi, den handler om en udstilling, som dengang kunne ses på Louisiana i Humlebæk og i begyndelsen af 2022 kan opleves på Kunsten i Aalborg. 


Da vi på Jyllands-Posten ikke har anmeldt udstillingen, men den er blevet vist på Louisiana, bliver det med al sandsynlighed den første anmeldelse, jeg foretager i 2022. 


Udstillingen, der i fotografi og video beskriver Pia Arkes dobbelte tilhørsforhold til Grønland og Danmark, åbner i Aalborg d. 13. januar og varer frem til d. 18. april 2022. 


Pia Arke blev født i 1958 og døde i 2007. Således fik hun desværre ikke et langt liv som person og billedkunstner.


Udstillingen på Louisiana kan faktisk ses frem til d. 2. januar 2022.