Fem kronprinsesser på Koldinghus

 

Man kan på Koldinghus blandt andet opleve Elisabth Jerichau-Baumanns portræt fra 1856 af Kronprinsesse Louises døtre Alexandra og Dagmar, som senere bliver henholdsvis dronning af England og kejserinde af Rusland.

Snart fylder H.K.H. Kronprinsesse Mary 50 år, og det markeres sandsynligvis på mange måder. 

Jeg er dog direkte involveret i én af fejringerne, da man på museet Koldinghus i Kolding året ud viser udstillingen 'Mary & Kronprinsesserne', og netop denne udstilling er jeg blevet anmodet om at skrive en anmeldelse af, og i den forbindelse har jeg besøgt slottet i Kolding, hvor direktøren for Kongernes Samling - museerne på Amalienborg, Rosenborg og Koldinghus - Thomas C. Thulstrup gav mig en meget dedikeret rundvisning i udstillingen, der fortæller historien om fem kronprinsesser - Louise, Lovisa, Alexandrine, Ingrid og naturligvis Mary, som i en digital gengivelse giver de besøgende en introduktion til hendes fire forgængere. 

Jeg sidder lige nu og kæmper med at begrænse mig i forhold til den grundige beskrivelse, jeg var vidne til, da jeg så udstillingen; men mon ikke man på avisens redaktion bærer over med, at jeg breder mig en anelse? Det må vi se!

 Udstillingen åbner i hvert fald d. 1. februar og varer året ud.    

Værkstedet d. 27. januar 2022

"...som, da hun levede" lyder mit udsagn om forfatteren og tegneren Ruth Andersen. Den slags små antydninger, skal man være varsom med. Ruth Andersen lever såmænd i bedste velgående og er 95 år gammel. 

Der er mere materiale af Ruth Andersen på vej i regi af Arte Forlag.
 

Januar på værkstedet

Skitser har en lidt besynderlig rolle hos mig. I mange tilfælde transformerer jeg blot de figurer, der optræder på skitserne, over på et maleri eller et grafisk arbejde. 

Nu har jeg imidlertid her i januar måned 2022 prøvet at skabe et kompositorisk overblik over et maleri, som jeg er i gang med. 

Til det formål har jeg, ret usædvanligt, foretaget nogle skitser, som kan ses herover.

Pres på Arkens direktør

 

Det var den unge arkitekt Søren Robert Lund, der i sin tid overraskende vandt konkurrencen om at tegne Arken i Ishøj (foto: Torben Petersen)

»I den tid, jeg har tilbage på Arken, er mit projekt sammen med dygtige og glade medarbejdere at lave nogle fantastiske kunstudstillinger, der kommer en masse mennesker i møde. Vi har et kæmpemæssigt fællesprojekt, som er at bidrage til, at så mange mennesker som muligt bliver bekendt med kunstens forunderlige univers«

Ovennævnte er et uddrag af en udtalelse, som kunstmuseet Arkens direktør, Christian Gether, har fremsat i Politiken blandt andet som en kommentar til, at flere medarbejdere på museet har gjort museets bestyrelse opmærksom på utålelige arbejdsforhold. 

Her kan man erfare, at direktøren er eksponent for en "egenrådig" ledelsesstil samt "nedladende" attitude over for de ansatte. En siger tillige, at Gether kan "få pludselige vredesudbrud". 

Christian Gether har været direktør for kunstmuseet i Ishøj siden 1997, og kan således i år fejre 25 års jubilæum i stillingen. 

Mens presset vokser på direktøren, nægter han imidlertid at trække sig som direktør. Han nyder fuld opbakning hos museets bestyrelsesforkvinde, Eva Hofman-Bang, der udtaler til Politikens journalist på spørgsmålet, om Gether er den rette til at lede Arken i fremtiden: »Det har jeg tidligere sagt ja til, og det står jeg ved. Vi er inde i en arbejdsproces i øjeblikket, og den skal vi have lov til at færdiggøre«.

Christian Gether er 73 år gammel.

Mogens Gissel 1941-2021

 

Mogens Gissel ses her i midten i samtale med maleren Elin Neumann under åbningen af min udstilling for en del år siden på Café Galleriet i Odder. Til venstre ses fotokunstneren Carsten Langkilde. Ingen af de tre er nu i blandt os længere (foto: Annette Smed)

»En ting er imidlertid, hvordan man som beskuer afkoder en kunstners værker, en anden er, hvad kunstneren har af hensigter i forhold til værkernes immanente aspekter. Oftest bliver man i tilskuerens rolle næppe klogere på disse bagtanker, og i Mogens Gissels tilfælde ligger tolkningsgraden i høj grad hos betragteren«

Citatet er et uddrag af en anmeldelse, jeg skrev i forbindelse med en udstilling med værker af maleren Mogens Gissel på Galleri Profilen i Aarhus i 2018. 

Nu er beskeden netop indløbet på min mail, at Mogens Gissel er sovet ind på Horsens Sygehus tidligt om morgenen d. 25. januar efter kort tids sygdom. 

Mogens Gissel blev 80 år gammel. Æret være hans minde.

Værkstedet d. 25. januar 2022

 

Hjerter til Moesgaard

 

Installationsfoto fra udstillingen 'Rus - vikinger i øst' (pressefoto: Moesgaard Museum)

»Udstillingen er et fornemt bevis på, hvor godt det kan falde ud, når et af de helt store museer spiller med musklerne. Fundene er i topklasse, og det er flere hjerter værd at få mulighed for at se for eksempel et af de mytiske Ulfberht-sværd eller overvældes af gyldne halssmykker med religiøse motiver, fundet i Ukraine, og mønter i massevis«

Dagbladet Politiken har haft anmelder Niels Pedersen på besøg hos Moesgaard Museum, som netop har åbnet udstillingen 'Rus - vikinger i øst'. 

Ofte har man i et alment historisk perspektiv defineret vikinger som nordiske versioner af vildskab, der som oftest rejste vestover og plyndrede og hærgede. 

Der var dog vikinger, som imidlertid rejste mod øst og ad floder begav sig til de områder, vi i dag kender som Belarus, Ukraine, Kasakhstan, Rusland og Tyrkiet. 

Faktisk tog disse folk så meget magt i området, at Kijev blev et epicenter for de nordiske mænds indflydelse. 

Jeg glæder mig til selv at se udstillingen, som jeg har planlagt en anmeldelse af. Det bliver imidlertid først i begyndelsen af februar, at jeg kan få placeret Moesgaard i kalenderen. 

Til gengæld varer udstillingen helt frem til d. 11. september - og jeg behøver vel ikke at tilføje Politikens samlede vurdering af udstilling? Jeg gør det alligevel: Seks ud af seks mulige hjerter tildeler Niels Pedersen 'Rus - vikinger i øst'.

Jesper Christiansen på hjemmebane

 

For nylig deltog jeg i åbningen af udstillingen 'De fire årstider', som viser værker af maleren Jesper Christiansen på Skovgaard Museet i Viborg.

Udstillingen har faktisk tidligere været vist i en anden version på Odsherred Kunstmuseum, og dengang blev der produceret en portrætfilm om og - især - med kunstneren.

Christiansen fortæller om sit forhold til musik, litteratur og naturligvis billedkunst og om sit valg for nogle år siden, som gik ud på at forvandle sig selv til landskabsmaler med afsæt i Odsherred.

Det vil dog være upræcist udelukkende at definere ham som rendyrket landskabsmaler; men det kan man selv danne sig et overblik over ved at se filmen, der er lagt ind på blog'en herover.

Jesper Christiansens udstilling 'De fire årstider' åbnet på Skovgaard Museet

 

Der er noget næsten symbolsk i, at jeg i skrivende stund er ved at gennemlytte det komplette antal af Beethovens klaversonater, mens jeg arbejder på en anmeldelse af maleren Jesper Christiansens nyåbnede udstilling på Skovgaard Museet i Viborg. 

Når jeg fremhæver netop musikken, er det naturligvis perspektiveret i, at Christiansen ved åbningen af udstillingen fortalte, at musik og litteratur har en parallel betydning for ham i relation til billedkunsten, og det kan man tydeligt både se og opleve på udstillingen i Viborg. 

Han indledte sin præsentation af udstillingen med ordene »Dantes paradis ligger i Odsherred«. Med disse få ord bliver fascinationen for litteraturen påvist, og i samme sætning bliver det skildret, at kunstneren har området omkring sommerhuset og atelieret i den lille nordvestsjællandske landsby Abildøre som motivisk udgangspunkt. 

Der er mange aspekter i Christiansens motivkreds - og alt det må jeg prøve at få beskrevet i min anmeldelse, der dog - som altid - har det subjektive element som klangbund. 

Udstillingen på Skovgaard Museet kan ses frem til d. 24. april, og jeg tror godt, at jeg uden at afsløre for meget, kan sige, at den er ret anbefalelsesværdig.

Grønland og Danmark i visuel kontrast

 

»Der blev eksperimenteret med hurtige polaroid-kameraer, hvor billedet tonede frem, når man havde trykket på knappen, der blev lavet rollespil foran linsen, og meget blev afprøvet. En dag var det hulkassekameraet, der stod for tur. Pia Arke valgte at bidrage med en helt original og besværlig udgave af slagsen. Hun lavede en kasse, byggede en kasse, hun selv kunne være i, og ja, fik den transporteret så langt væk som til Grønland, hvor hun skabte nogle af de vigtigste fotografier, der så dagens lys i perioden«

Teksten er et uddrag af tidligere professor ved Det Kgl. Danske Kunstakademi, Erik Steffensens bidrag til kataloget over udstillingen Pia Arke - Drøm og fortrængning', som netop er åbnet på kunstmuseet Kunsten i Aalborg. 

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt Steffensens analyse er rigtig, bør man nok selv tage udstillingen ved nærmere øjesyn, hvis man da ikke allerede har set den, da den tidligere blev vist på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. 

Jeg har netop besøgt Kunsten med henblik på en anmeldelse af udstillingen, så der kommer mere om den dansk/grønlandske kunstner her på siden senere. 

Udstillingen i Aalborg kan i øvrigt ses frem til d. 18. april, hvorefter den flytter til Brandts i Odense.

Værkstedet d. 20. januar 2022

 

Museer genåbner i vekslende tempi

 

Louisiana i Humlebæk viser for tiden en udstilling med museets nyerhvervelser. Det gælder blandt andet værket her, som er et maleri af Christian Quarles med titlen 'Hush Now Baby Baby'. Det er udført i akryl på lærred i 2019 (pressefoto: Louisiana Museum of Modern Art)

»Det er klart, at der kommer jo ikke nok (gæster), men sådan er det, og sådan har det også været de andre gange. Det er en tilvænningssag. Og så har jeg det lidt lige som musikere - vi spiller for dem, der kommer«

Udtalelsen er fremsat af direktøren for kunstmuseet Louisiana, Poul Erik Tøjner, i forbindelse med en rundspørge, som DR har foretaget blandt landets museer efter, at der er blevet givet grønt lys for en genåbning af udstillingsinstitutionerne. 

Der har været stor forskel på, hvornår de forskellige museer har valgt at åbne. Officielt kunne man allerede åbne dørene for publikum søndag d. 16. januar, men flere har valgt at udsætte genåbningen i et par dage. 

Det finder jeg faktisk selv en anelse mærkværdigt, men jeg kan sagtens identificere mig med Tøjners filosofi, som jeg mener, er helt rigtig. 

Jeg sidder i skrivende stund og forbereder et besøg på kunstmuseet Kunsten i Aalborg, som er et af de museer, der har valgt at vente med at åbne til onsdag d. 19.

Første færdige værker i '22

 

'Silhuet med smartphone i strandkanten', olie på lærred. 73 x 100 cm.

'Daggry', olie på lærred. 54 x 65 cm.

Sidste år ved denne tid arbejdede jeg med en serie grafiske tryk, og disse havde som motiver afsæt i sommeren 2020. 

Nu er jeg imidlertid gået i gang med nogle oliemalerier, som har sommeren 2021 som tema. Det er helt sjovt at bearbejde nogle af de skitser, som er blevet lavet ved skiftende besøg på min yndlingsstrand. 

I virkeligheden forekommer det mig ganske logisk at arbejde med sommermotiver her i januar måned, og vinteren er som bekendt lang her i Danmark, så der er god tid til at få produceret nogle flere sommermalerier. 

Jeg er allerede i gang med at spænde flere lærreder op, så malerfesten er godt i gang.

Værkstedet d. 18. januar 2022

 

De definitivt sidste fra 2021

Nu er det snart tid at se fremad, men desværre har jeg ikke fået tegnet ret meget i 2022, og da i særdeleshed ikke noget, som jeg vil være bekendt at lægge op på blog'en her. 

Så er det da godt, at jeg har et antal tegninger, som har ligget i en skitsebog gennem den sidste halvdel af det foregående år. 

Måske disse tegninger vil få én og anden til blot at spørge »hvorfor går du ikke bare til croquistegning?« - og spørgsmålet er i princippet udmærket; men svaret må være, at jeg ikke gider sidde på rad og række sammen med en masse andre, der opridser det samme motiv som jeg selv ud fra en aftale om, hvor længe modellen skal sidde, ligge eller stå i samme stilling.