Sidste år holdte et flertal i Folketinget og sundhedsmyndighederne Danmark i et kulturelt jerngreb fra december 2020 helt frem til midt i april 2021.
Alle var tilsyneladende enige i denne disposition - dog med en enkelt undtagelse, da den daværende direktør for kunstmuseet ARoS, Erlend Høyersten, udtalte - provokerende, ganske vist - at han udmærket kunne forudsige, at ARoS genåbnede under kontrollerede forhold på trods af restriktionerne.
De fleste mente jo sikkert, at museets norske direktør var lovlig anarkistisk i sin udmelding, og der skete som bekendt heller ikke andet, end at ARoS, som alle de øvrige museer og kunsthaller, fulgte myndighedernes påbud.
Nu har vi balladen igen: Lige før jul blev de samme udstillingssteder samt en masse andre kulturelle institutioner tvunget ud i en yderligere nedlukning på grund af den nye Omikron-variant, som har vist sig mere smitsom end den, man hidtil har kendt under Corona-betegnelsen Delta.
Så langt så godt! Det har imidlertid vist sig, at Omikron ikke afstedkommer så dramatisk et sygdomsforløb, som man hidtil at oplevet det i forbindelse med Covid-19. Ikke desto mindre lyder det nu på vandrørene, at det har lange udsigter med en potentiel genåbning af kulturtilbuddene i kongeriget.
Man skal altså med andre ord lytte til, hvad der bliver udtalt i uofficielle fora vedrørende disse restriktioner, da formidlingen fra politikerne befinder sig i et ikke-eksisterende rum.
Nedlukningen, blev det meddelt i december, skulle foreløbig vare frem til d. 17. januar og det er i skrivende stund om 1½ uge.
Hvad vi, der beskæftiger os indirekte med kultur og kunstformidling, kan forvente, ved ingen tilsyneladende.
Der er kommet nogle enkelte pip fra biografdirektører samt fra direktøren for Den Blå Planet, der hellere ser, at nedlukningen fortsætter, så man kan få fingre i nogle af de mange støttekroner frem for at servicere sit publikum.
Det er en gammeldags og defensiv indstilling, der her lægges for dagen og i den øvrige del af museumsverdenen er der ingen, der rigtigt tager bladet fra munden - altså med undtagelse af direktøren for kunstmuseet Ordrupgaard, der peger på de økonomiske konsekvenser af nedlukningen i relation til en stor satsning på museet med Gauguin.
For mit eget vedkommende havde jeg ni udstillinger, som jeg har planlagt at anmelde i første kvartal af 2022. Det er imidlertid umuligt at planlægge noget som helst uden formidling fra myndighederne.
Vi kan kun vente, men ventetiden er frustrerende - ikke mindst for museerne og kunsthallerne.