»Tony Cragg udforsker forskellige materialers muligheder og betydningsdannelse. Han benytter blandt andet restprodukter og begynder tidligt at arbejde med plastik. Der ligger ikke en direkte kritik af forbrugskulturen i hans materialevalg. Måske nærmere en accept af plastikkens eksistens, egenskaber og endda skønhed«
Blandt andet sådan kan man læse i kunstmuseet HEART's pressemeddelelse om den engelske billedhugger Tony Craggs kommende udstilling på museet.
Jeg skal gerne indrømme, at jeg har taget et smugkig på udstillingen, og den tegner et billede af en kunstner, som gennem tiden har benyttet sig af adskillige materialiteter, og årsagen til, at dette er tydeligt på udstillingen, som har fået titlen 'Made on Earth', skal nok findes i, at der er tale om et retrospektivt forløb over Craggs karriere.
I øvrigt er det første gang, at Tony Cragg, som er født i 1949, bliver foldet ud i en soloudstilling i Danmark.
Udstillingen, som jeg har planlagt en anmeldelse af, kan ses på museet i Herning frem til d. 21. august.