»For Erik A. Frandsen blev nedlukningen en hidtil uset eksplosion, hvor maleri på maleri blev skabt i hidtil uhørt hastighed. Nedlukningen betød fordybelse og arbejde uden afbræk. Inspirationen til malerierne kom fra alle steder; hjemmets bogreol, vinduet til haven, motiv af en græsk krukke fra samlingen på Metropolitan, hentet på nettet eller fotografier af bygningsværker og duer fra Rom«
Som det fremgår af citatet, drejer en kommende udstilling på Trapholt i Kolding sig om værker fremstillet af Erik A. Frandsen, og som så mange andre har Frandsen været isoleret i en lang periode som følge af Corona-pandemien.
Nu er Danmark imidlertid igen nærmest bragt tilbage til en normal tilstand efter, at pandemien nu synes som værende under kontrol.
'Giottos metode', som er blevet udstillingens titel, optræder på min liste over udstillinger, der skal anmeldes i nær fremtid, så derfor aflægger jeg snarest museet ved Kolding Fjord et besøg for at kigge nærmere på en udstilling, der finder sted i perioden 10. februar-20. november 2022.