»Rannings malerier sammenvæver det figurative og det abstrakte i sindigt opbyggede lag af oliefarver, akryl og marmorstøv, som i forening skaber polykrome værker med en særegen transparent lethed. Motivisk sætter det ornamenterede, det organiske og det grafiske sit spor i hendes værker«
Således kan man læse på Galleri Sandbergs hjemmeside om en udstilling, der netop er åbnet i galleriet i Odense med værker af Jet-te L. Ranning (f. 1954), som jeg lærte at kende under den store corona-nedlukning, da vi begge fulgte Jørgen Leths daglige oplæsninger på Facebook.
Udstillingen i Odense har fået titlen 'Fiume', og den kan ses i galleriet, der er beliggende på adressen Vestergade 102 i Odense C, frem til d. 5. april.
Jeg når desværre ikke til Odense i denne omgang, men måske på et senere tidspunkt vil jeg få mulighed for at tage Jet-te L. Rannings værker nærmere i øjesyn.