mandag den 18. juli 2022

Hjerter til 'Gogo'

 

Gengivelsen her viser, at der er masser af luft mellem værkerne - her af Kirsten Ortwed - i Den Frie Udstillingsbygning.

»Tre sprog henvender sig med hver sin karakteristiske tydelighed til publikum: et sprog af ord, et fotograferet sprog, et tredimensionelt sprog. Intet ved disse sprog virker umiddelbart fælles. De formulerer sig i forskellige skalaer og tider og abstraktioner og bogstaveligheder, der ved første øjekast er langt fra hinanden, men jo mere man kigger, jo mere samles de«


Citatet stammer fra en anmeldelse af en udstilling, som for tiden kan ses i Den Frie Udstillingsbygning i København, og det er Politikens anmelder Nanna Friis, der har besøgt udstillingen 'Gogo' med værker af Kirsten Ortwed, Rosemarie Trockel og Lawrence Weiner. 


I udtryk ligger, som Friis også så rigtigt antyder, de tre kunstnere langt fra hinanden, og måske er det den kendsgerning, der afstedkom, da jeg så udstillingen for nylig, at jeg ikke mener, at alt er lykkedes i disponering og kuratering. 


Til gengæld giver Politikens anmelder udstillingen et glimrende skudsmål. Hele fem ud af seks mulige hjerter bliver givet generøst til 'Gogo', som kan ses frem til d. 14. august.