»De ti kunstnere, som er repræsenteret i udstillingen, tilhører en stærk generation af yngre glaskunstnere, der alle arbejder professionelt med glas. Spændvidden er stor og emnerne mange«
Glaskunst har en tendens til at styre under den kunstbaserede radar, og det har jeg - må jeg sige i al beskedenhed - rådet bod på i kraft af, at jeg efterhånden har anmeldt en del udstillinger på Glasmuseet i Ebeltoft, og det er netop fra dette museums pressemeddelelse i anledning af en ny udstilling 'In the Making', som åbner ganske snart i det fine museum, jeg har hentet citatet.
Jeg har faktisk sådan ret spontant besluttet mig for at besøge udstillingen når den åbner fredag d. 13. januar.
Som det fremgår af teksten, rummer udstillingen værker af nogle af landets fremmeste glaskunstnere, så det kan kun blive godt, skulle jeg mene.
Udstillingen kan ses frem til d. 16. april.