Per Kirkeby: 'Flodfjældets skønhed', 1976-77. Olie på plade. 102 x 212 cm . Vurd.: 1.000.000-1.200.000 (Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)
Når auktionshuset Bruun Rasmussen d. 13. juni kl. 17 blænder op for auktionen over den moderne kunst, er det især nogle af Oluf Høsts malerier fra Bognemark på Bornholm, der falder i øjnene, men vurderinger over millionen er der langt imellem.
Faktisk er det kun nogle værker af Per Kirkeby, man forventer kan sælges til mere end en million kroner sammen med et enkelt maleri af den kinesiske kunstner Fang Lijun (f. 1963).
Ellers er der selvfølgelig masser af modernisme, Cobra og dansk og international samtidskunst på programmet.
Auktionen finder sted i auktionshuset i Bredgade i København.