tirsdag den 22. august 2023

Den konkret-abstrakte kunst lever

 

Maleri af Carsten Beck (pressefoto: Annika Nuttall Gallery)

Jeg kan ikke afvise, at mange kunstnere i samtiden, som har benyttet sig af en geometrisk form for konkret abstraktion, kunne være inspirerede af Richard Mortensen (1910-1993) - som i øvrigt er udstillingsaktuel på ARoS til næste år, og det er en helt anden sag; men når en yngre kunstner som Carsten Beck (født 1986) har taget genren til sig, ser det mere ud som om, at maleren Kai Führer (1940-2016) kunne være en inspirationskilde. 

Führer selv nævnte amerikanske minimalister som et primært udgangspunkt, men vedrørende Carsten Beck vil det være muligt at danne sine egne konklusioner, når han fra d. 8. september viser udstillingen ’Across Lines’ hos Annika Nuttall Gallery, som er beliggende på adressen Østergade 33, Aarhus C.