Kunsten.nu, som den tager sig ud i dag, men det er snart slut.
Det er måske ikke kunstanmeldelser, der har fyldt mest hos samtidskunstportalen kunsten.nu i de seneste år, men snart forsvinder de helt, da portalen ændrer set-up’et til Art Matter.
I en pressemeddelelse kan man blandt andet læse følgende: »Art Matter kommer ikke til at have klassiske anmeldelser og kunstkritik, men fokuserer i stedet på at lade kunstnerne komme til orde og på at stille ind på enkelte kunstværker og udstillinger – samt at gå i dybden i længere og mere tematiske artikler«.
Således forsvinder kunstkritikken helt fra et medie, der måske netop burde stille spørgsmål om kunstværkernes kvalitet frem for langtrukne akademiske afhandlinger.