»Det har været både spændende, sjove og udfordrende årtier, men med den retning, som virksomheden nu tager, er det helt rigtige tidspunkt for mig at skulle videre«
Således kan man læse på auktionarius og vurderingsmand Kasper Nielsens LinkedIn-profil i forbindelse med, at han har offentliggjort, at han fratræder hos auktionshuset Bruun Rasmussen i Lyngby.
Nielsen har gennem de sidste mere end tyve år været en altid veloplagt og synlig karakter i auktionshusets profil, og især er han nok kendt for sine optrædener i adskillige TV-programmer.
Hvad der er for en retning, som Kasper Nielsen antyder, at Bruun Rasmussen er på vej ud af, fremgår ikke i opslaget, hvor jeg har hentet nyheden.
Bruun Rasmussen indgik i 2022 en fusion med auktionshuset Bonhams.