søndag den 2. juni 2024

Moderne maleri hos Bruun Rasmussen

 

Preben Fjederholt: ’Objet Trouvé’, 1995-2000. 195 x 320 cm. Olie på lærred. Vurd.: 80.000-100.000 kr. (Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)   

Vi har nået juni måned og traditionen tro afholder auktionshuset Bruun Rasmussen i juni sommerauktion med flere temaer som udgangspunkt. 

Afsnittet ’Moderne maleri’ omhandler naturligvis værker inden for modernisme, Cobra- og samtidskunst, og det er faktisk ikke mange overraskelser, der bydes på, når der er eftersyn hos auktionshuset i Lyngby. 

Jeg registrerede dog nogle få malerier af den danske maler Preben Fjederholt, der levede fra 1955 til 2000. Han arbejdede ud fra et realistisk princip, men hans værker havde ofte mystikken som underliggende ledsager. 

Man kan regne ud, at Fjederholt ikke blev særlig gammel, men han er biografisk beskrevet af forfatteren og kunstkritikeren Lisbeth Bonde i bogen ’Følelsen er alt. Preben Fjederholt - kunst og liv’, der udkom på Gyldendal i 2016. 

Jeg har desværre ikke læst bogen, men det må jeg bestemt få rådet bod på i en fart. 

Auktionen ’Moderne maleri’ finder sted hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner d. 11. juni kl. 17.00.