»Men nu er der en oplagt mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med denne med urette oversete kunstner her i landet. Louisiana viser nemlig i de kommende måneder ”Franz Gertsch - Blow-Up”, hvor vi kan opleve et imponerende udsnit af den schweiziske superrealists malerier og træsnit i gigantiske formater«
For nyligt kunne jeg formidle her på siden, at jeg er begyndt at levere kunstanmeldelser til webportalen KulturInformation.org, men jeg er naturligvis ingenlunde den eneste kunstanmelder på portalen.
Således har Niels Lyksted være på besøg på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, og som det fremgår af citatet herover, med henblik på at skrive en udførlig anmeldelse af den aktuelle udstilling med værker af Franz Gertsch, som vi selv blev ganske overrumplet over under et besøg på museet for nyligt.
Udstillingen kan ses på Louisiana indtil d. 10. november. Lyksted skriver ret sigende »sæt god tid af til at gå på opdagelse i de imponerende værker«.
Den opfordring kan jeg kun tilslutte mig.