fredag den 30. august 2024

Efterårsauktioner hos Bruun Rasmussen

 

P.S. Krøyer: ’Måneskin over Skagen Strand med hjulspor i sandet og optrukne både på stranden’, 1883. 44 x 64 cm. Olie på lærred monteret på lærred (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Her ved indgangen til september, er der tradition for, at auktionshuset Bruun Rasmussen i Lyngby publicerer programmet for efterårsauktionerne, der finder sted i netop september. 

Først drejer det sig om auktionen over ældre malerier, og her er det ikke så usædvanligt, at skagensmalerne fylder pænt i billedet, og det er da også en af dem, man har den højeste forventning til, kan ramme et godt hammerslag. 

Det overrasker sikkert ikke nogen, at der er tale om P.S. Krøyer med et stemningsfuldt maleri, der viser stranden ved Skagen, hvor månelyset spejler sig i vandet. 

Maleriet er vurderet til 1.000.000-1.200.000 kr. og det er immervæk en sjat. 

Auktionen finder sted d. 16. september og senere afholder Bruun Rasmussen auktioner over moderne kunst og design. 

Dem vender jeg naturligvis tilbage til.

Et forsvar for portrætmaleriet

 

»Arbejdsmetode og -forhold behandles i bogens sidste tredjedel. Det er den første – den historiske fremstilling – der er den bedste og mest inspirerende, passioneret fortalt i et veloplagt, mundtligt sprog, som var manuskriptet en transskribering af en foredragsrække, hvor forfatteren formår at engagere sit publikum. Her er det overvældende, hvor ikke blot stor viden, men også en stærk kærlighed, forfatteren besidder i forhold til sit emne«


Portrætmaleri er vel ikke den mest aktuelle genre inden for samtidskunsten, men ikke desto mindre har DR længe kørt en serie med titlen ’Danmarks bedste portrætmaler’. 


Det kan man mene om, hvad man vil, og det er heller ikke den pågældende TV-produktion, som Torben Weirup i en anmeldelse i Kristeligt Dagblad refererer til, men derimod en bog med titlen 'Dansk portrætkunst', der netop er udkommet på Gyldendals forlag, forfattet af kunsthistorikeren Thyge Christian Fønss-Lundberg


Weirup kalder udgivelsen ”Et stærkt forsvar for portrætmaleriet” og giver fem ud af seks mulige stjerner til publikationen.

torsdag den 29. august 2024

Sidste dag ved stranden?

 




Man kan aldrig vide! 

Måske var en af de sidste dage ved den sædvanlige østjyske strand samtidig den sidste stranddag i 2024? 

Det danske vejr er som bekendt lunefuldt - og det gælder naturligvis også sensommervejret. 

Jeg fik dog tegnet lidt på denne dejlige augustdag, hvilket kan ses herover.

Niels Frank aktuel med udstillingen 'Klangbund'

 

Et eksempel på et af Niels Franks farvemættede malerier, som ganske snart kan opleves på udstillingen ’Klangbund’ (foto: Arte Museum & Gallery)

For nylig besøgte jeg maleren Niels Frank på hans værksted i Svenstrup i nærheden af Hammel, og selv på en søndag var maleren i fuldt sving med pensler og oliefarver. 

»Jeg er på værkstedet her dag«, kundgjorde Niels Frank over for mig, og det var faktisk et imponerende skue, der mødte mig ved besøget. 

Malerierne stod i rækker i en dertil indrettet reol og farveprøver optrådte sammen med store lærreder i en fantastisk samklang. 

Nu maler de fleste jo ingenlunde blot for deres fornøjelses skyld, og resultaterne af Niels Franks eksperimenter med især farverne kan ganske snart opleves på en udstilling i Arte Museum & Gallery i Lild Strand tæt ved Frøstrup i det nordvestlige Jylland. 

Her kan udstillingen ’Klangbund’ ses i perioden 7.-29. september.

mandag den 26. august 2024

Kulturministeren efterlyser provokerende kunst, og nu er han gået på barselsorlov.

 

I 2017 blev tyske Katherina Grosses røde bemaling af dele af Mindeparken i Aarhus af mange betragtet som et provokerende indslag i ARoS’ udstilling ’The Garden’, og værket fik i særklasse den største bevågenhed forhold til det samlede projekt.

»Jeg troede egentlig, at den store fortælling om samtidskunsten som en knytnæve i synet på småborgerskabet var en sang fra en svunden tid. Jeg troede, at dette snævre kunstsyn var stedt til hvile, nogenlunde samtidig med, at provokationen blev mainstream og derfor død og ligegyldig. Da museerne og kunstoffentligheden blev så begejstrede for provokationerne, at den provokerende kunst blev konform«


Citatet er hentet i Kristeligt Dagblad i et debatindlæg af Kathrine Maria Amann, som er teater- og litteraturanmelder på avisen. 


Årsagen skal findes i, at landets kulturminister Jakob Engel-Schmidt, lige inden han gik på barselsorlov efterlyste mere provokerende kunst fra kongerigets udøvende kunstnere: »Der er faktisk en ting, jeg har tænkt en del over. Jeg kunne godt tænke mig, at flere kunstnere turde provokere os politikere. For fanden, kom nu på banen med jer. Så vi kan høre og forstå jer. Der er mange, der gør det, men jeg så gerne, at mange flere gjorde det«, hedder det fra kulturministeren, og jeg er ikke helt klar over, hvilke versioner af ”provokationer”, som kulturministeren efterlyser. 


Skal der slagtes flere heste, udstilles flere udstoppede hundehvalpe eller udføres flere vandalistiske handlinger ude i det kulturelle system? 


De dukker jo som bekendt op fra tid til anden, disse mere eller mindre anstrengte forsøg på at erhverve sig massiv omtale i medierne. 


De ærlige og stilfærdige kunstværker er såmænd ofte de bedste, kan jeg nemt påstå – uden at bringe konkrete eksempler til torvs.

fredag den 23. august 2024

Sport i fjernsynet

 









Der ligger en skitseblok ved siden af den stol, jeg oftest sidder i, når jeg ser TV – altså sport i fjernsynet. 

Så kan jeg lige tegne nogle streger på papiret, hvis der ikke sker så meget i konkurrencerne, som kunne være gymnastik, bordtennis eller cykling ved de olympiske lege eller etapeløbet på landevej Vuelta a España, som afvikles i skrivende stund.

Sjaggernes orgie og fugleliv i almindelighed

 

Netop sjaggerne, tror jeg, mange med nedfaldsæbler har stiftet bekendtskab med, når de sociale fugle hugger de gærede frugter i sig om vinteren og efterfølgende, stangstive, flyver rundt på må og få imellem hinanden. Billedet viser et opslag fra Jens Gregersens bog ’Fugleliv’.

»En januar-dag i 2010 kørte jeg forbi et sandt leben i en bondehave.

Det var sjaggerne, der havde kastet sig over nedfaldsæblerne. Det fremstod som et orgie, fordi alle havde travlt med at hugge i sig. Solen oplyste det stærkt – i et samspil med alt det gyldne«


Citatet er blot et beskedent uddrag af teksten i bogen ’Fugleliv’, hvori den autodidakte ornitolog og, ikke mindst, tegneren Jens Gregersen i ord og billede fortæller om sit liv med fugle og landskaber. 


Bogen er udgivet af Johannes Larsen Museet, der for tiden viser udstillingen ’Nærvær’, hvor Gregersen kan opleves sammen med den svenske naturkunstner Lars Jonsson. 


Udstillingen kan ses frem til d. 6. oktober, og bogen indeholder foruden tekster af Jens Gregersen forord af billedhuggeren og grafikeren Lars Abrahamsen, der også har stået for bogens grafiske side.

torsdag den 22. august 2024

Samlingernes potentialer

 

ARoS i Aarhus viser for tiden udstillingen ’ARoS samling 1960 - nu’ med eksempler på værker fra museets samling af moderne kunst (foto Mads Smidstrup/ARoS)

»De kommende år investerer ARoS - med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal - massivt i adgangen til museets samling til glæde for danske og internationale besøgende, kunstnere, samarbejdspartnere og yngre generationer«.


Således kan man blandt andet læse i en pressemeddelelse, som jeg modtog for nylig, fra kunstmuseet ARoS


Fonden har tilgodeset ARoS med 7,5 millioner kroner, således at museet vil være i stand til at skabe nye rum til udstillinger med afsæt i de kunstværker, som nu befinder sig i ARoS’ magasiner. 


Til gengæld har jeg gennem flere år været gæst på ARoS, når museet netop har vist eksempler på kunstværker fra museets samling, og her er der mildest talt masser af potentiale at gå på opdagelse i. 


I den tidligere nævnte pressemeddelelse optræder tallet 8.000 som antallet af værker i museets samling, og her vil jeg gerne insinuere, at der med garanti findes værker af mere eller mindre ”glemte” kunstnere i magasinerne. 


Skulle nogle af disse i samtiden oversete eksempler på interessante billedkunstnere komme frem i lyset, vil jeg bifalde det nye initiativ, og samtidig udtrykke en vis undren over, hvor lidt unge kunsthistorikere ved om danske kunstnere fra f.eks. 1900-tallet. 


Nyheden fra ARoS, et besøg på Horsens Kunstmuseum samt en tekst i kunstportalen ArtMatter.dk af portalens redaktør Ole Bak Jakobsen har inspireret mig til en lidt mere fyldestgørende tekst vedrørende glemte og oversete kunstnere i den nyere, danske kunsthistorie og denne tekst kan læses på min blog Kunstsyn.WordPress.com HER>

mandag den 19. august 2024

Lasse Thorsts udstilling 'Silver Linings' på KulturInformation.org

 








For nyligt kunne jeg her på blog'en berette om en udstilling, som jeg netop har besøgt hos Annika Nuttall Gallery i Aarhus. 

Besøget udmøntede sig i en anmeldelse af Lasse Thorsts glimrende udstilling ’Silver Linings’ til portalen KulturInformation.org. 

Udstillingen kan ses i galleriet, der er beliggende på Østergade 33 i Aarhus C., frem til d. 5. oktober, og min anmeldelse kan læses HER>

søndag den 18. august 2024

Med fotografiet i fokus

 

Installationsview fra udstillingen ’World in Focus’ med 10 velkomponerede fotografier af Jacob Kirkegaard (foto: Jens Henrik Daugaard/ARoS)

Med udstillingen ’World in Focus’ stiller kunstmuseet ARoS skarpt - og i adskillige tilfælde uskarpt - på museets samling af værker med fotografiet som udgangspunkt. 

Fotografiet udgør et ofte diskutabelt tema som kunstnerisk metode, og udstillingen viser med al ønskelig tydelighed netop fotografiet som en problematisk kunstform. 

Og hvorfor det? Det er helt enkelt: Der er ganske enkelt kunstnere, som ikke har de visuelt forankrede egenskaber, der er nødvendige, hvis fotografiet som medie skal besidde nogen som helst værdi i relation til begrebet kunst. 

Jeg går rundt på udstillingen og erfarer, at overbelyste og uskarpe fotos er indkøbt til museets samling blot på grund af kunstnernes mere eller mindre abnormt store status inden for mediet.

Det er klart, at besidder man sådan anerkendelse, hvor end den er kommet fra, er det muligt at få arbejderne op i format ved hjælp af fotolaboratorier. Det bliver billederne blot ikke bedre af. Tværtimod! 

Udstillingen kan ses på ARoS frem til d. 8. december, og gå efter et enkelt værk af Per Bak Jensen (hvorfor kun ét?) og 10 velkomponerede arbejder af Jacob Kirkegaard. 

Der findes i øvrigt fotografier af andre kunstnere, som jeg har set langt bedre på andre udstillinger, men måske skal ARoS’ indkøbere blot have skærpet blikket for fotografiet?

lørdag den 17. august 2024

Stemninger fra 'Metronome'

 











For nyligt kunne jeg her på blog'en berette om en udstilling, som finder sted på ARoS i Aarhus, nemlig den store installation 'Metronome' af den amerikanske kunstner Sarah Sze.

Nu har jeg med egne øjne faktisk fået oplevet installationen, og jeg tog nogle billeder og optog lidt video fra udstillingen, og disse gengivelser yder naturligvis ikke værket nogen som helst retfærdighed; men de kan muligvis bruges til at fornemme lidt af stemningen i den mørke udstillingssal i ARoS' Niveau 1.

torsdag den 15. august 2024

Nye udstillinger

 

Lasse Thorst: ’Blue Trees Landscape, 2024. Olie på lærred. 42 x 32 cm. (foto: Annika Nuttall Gallery)

Mens jeg venter på opdateringer af kunstmuseernes nye udstillinger efter sommerferien, er det tilfredsstillende, at gallerierne i mit nærområde nu byder ind med nye soloudstillinger, hvilket jeg har tænkt mig at interessere mig for. 

Især en udstilling i Aarhus på Annika Nuttall Gallery har påkaldt sig min nysgerrighed. 

Galleriet viser i perioden 16. august- 5. oktober udstillingen ’Silver Linings’ med tilsyneladende overvejende ekspressionistiske værker af den danske maler Lasse Thorst, som jeg ikke kendte i forvejen; men det kommer jeg til. 

Man er vel nysgerrig?

onsdag den 14. august 2024

Sensommer eller tidligt efterår

 




Blyant på papir. 22 x 30 cm.

Det er altid spændende, hvordan sommervejret udvikler sig, når kalenderen når frem til midten af august. 

Er det slut med solrige sommerdage, som 2024 ikke har budt på så mange af, eller skal vi til allerede nu at vænne os til blæst, nedbør og lave temperaturer? 

Jeg har dog talt en håndfuld stranddage i den stadig igangværende sommer, og der er blevet tegnet flittigt ved min østjyske favoritstrand.

Nordjyske i afvikling af kulturstoffet

 

Kunstmuseet Kunsten i Aalborg åbner til september en udstilling med værker af den senegalesiske fotograf Omar Victor Diop, her eksemplificeret med værket ’The Women’s War 1929’ fra 2016. Man skal nok desværre ikke regne med omtale endsige en anmeldelse af udstillingen i Nordjyske (pressefoto: Kunsten)

»Hvis ikke vi dækker det, bliver det slet ikke dækket heroppe. Det river Danmark skævt«


Indtil for nylig dækkede Birgitte Sonne Kristensen kulturen på dagbladet Nordjyske; men nu har avisen valgt helt at nedlægge denne del af indholdet. 


Det er modigt af journalisten at lade nogle ord falde til fagbladet Journalisten om Nordjyskes rolle på kulturområdet, da enhver ved, at den slags sandsynligvis ikke er velset hos avisens chefredaktør, som modsvarer med et ufatteligt arrogant udsagn: »Der er ikke særlig mange læsere til det. Den traditionelle kulturjournalistik er ikke relevant nok for nordjyder«. 


Man kan kun håbe på, at abonnenter og annoncører med afsæt i kulturscenen flygter langt væk fra Kevin Walsh’ avis; men det er muligvis for meget at håbe på. 


Nordjyskes greb tegner et billede af en trend, som blev startet af Jyllands-Posten, der for lidt mindre end et år siden valgte at nedlægge kulturredaktionen og efterfølgende i sagens natur at nedprioritere kulturstoffet, så det stort set med ikke længere eksisterer i avisens spalter med undtagelse af populærkulturelle begivenheder. 


Om det har haft betydning for antallet af abonnenter og annoncører på dagbladet, har jeg ingen anelse om; men her taler vi naturligvis om et landsdækkende medie, og læserne kan jo så blot skifte til en avis, der har andre prioriteringer på kulturområdet. 


Læserne og forbrugerne af lokalaviser har sjældent et alternativ.


tirsdag den 13. august 2024

Mens vi nærmer os sensommer

 

Strand med turister III’. Kul, akvarel og oliepastel på Hahnemühle akvarelpapir. 20 x 26 cm.

Det er efterhånden længe siden, det var forår, og sommeren har ændret karakter, da børnene er begyndt i skole igen og forældrene på arbejde.

Det er interessant at iagttage årstidens skiften på en strand, hvis vel at mærke det er den samme strand, man besøger hen over sommeren.

Således kan badesæsonen deles op i forår og forsommer, højsæson og højsommer samt sensommer, og pudsigt nok har hvert tidsafsnit sine karakteristika.

Om få dage begynder cykelløbet Vuelta a España. Dette symboliserer i min verden for alvor overgangen til sensommer og efterår. 

Hvad enten jeg vil eller ej.


søndag den 11. august 2024

Sæson for censur

 

De tre censorer ved ’InSide 2024’, billedkunstnerne Noelia Mora Solvez, Davis Ramirez Gomez og kunsthistorikeren Lone Just Andersen har her vendt ryggen til publikum under censureringen af fem kunstværker (foto: Ole Jørgensen)

Overskriften lyder selvfølgelig drabelig; men her i Danmark har vi en tradition for såkaldt censurerede udstillinger, hvor kunstnere kan få deres værker vurderet af et antal professionelle aktører fra kunstscenen. 

Jeg har selv haft rollen som censor på sådanne udstillinger heriblandt udstillingen ’InSide’, der finder sted hvert andet år i Kunstpakhuset i Ikast. 

Netop her har man nu udvalgt værker, som skal være repræsenteret på 2024-udgaven af udstillingen, og det usædvanlige ved ’InSide’ er, at censureringen er offentlig, hvilket kan give anledning til nogle kommentarer og diskussioner. 

Udstillingen vises i Kunstpakhuset fra d. 17. august til d. 15. september. 

Jeg kunne godt føle mig fristet til at besøge udstillingen på åbningsdagen, hvor man også åbner en tilsvarende udstilling ’Til kanten’ med fotografi. I skrivende stund er værkerne til denne udstilling dog ikke blevet udvalgt. 

I øvrigt er jeg blevet udpeget til sammen med to andre kunstnere at være i censurkomitéen ved Kunstforeningen Limfjordens Censurerede Efterårsudstilling, som åbner d. 5. oktober på udstillingsstedet Gimsinghoved i Struer.

fredag den 9. august 2024

Alternative sprog på stranden

 

’Strand med turister’. Kul, akvarel og oliepastel på Hahnemühle akvarelpapir. 21,5 x 26 cm

’Strand med turister II’. Kul, akvarel og oliepastel på Hahnemühle akvarelpapir. 20 x 26 cm

Når sommeren finder sit leje - også vejrmæssigt, kan man pludselig opleve mennesker på favoritstranden, som man aldrig har set på lokaliteten tidligere. 

Dem kan man vælge at kalde ”turister”, og dem skal der bestemt også være plads til. 

Jeg synes faktisk, det er hyggeligt, når man hører tysk, hollandsk, kaudervælsk og andre alternative sprog blandt strandgæsterne.

Hvem er bange for rød, gul og blå?

Barnett Newman: 'Who's Afraid of Red, Yellow and Blue III', 1967 (foto: Stedelijk Museum, Amsterdam)

Overskriften til dette blogindlæg bør nok ses i et retorisk perspektiv; men ikke desto mindre angreb en sindsforstyrret person maleriet, der er gengivet herover, en gang i 1990'erne med en kniv.

Værket, som er en del af en serie med titlen 'Who's Afraid of Red, Yellow and Blue', udgør en del af samlingen hos Stedelijk Museum i Amsterdam og er malet af den amerikanske kunstner Barnett Newman (1905-1970).

Min egen første erfaring med Newman og hvad han repræsenterede som kunstner udgjorde en - næsten - åbenbaring for mig, da jeg stiftede bekendtskab med hans værker på en udstilling i Tate Gallery i London en gang sidst i 1970'erne.

Hele optakten til rejsen og besøget på museet har jeg forfattet et lille essay om, og det kan læses HER>
 

onsdag den 7. august 2024

Proportioner

 




Blyant på papir. 22 x 30 cm…

Når man har placeret sig på en østjysk strand og i øvrigt har anbragt sig på et håndklæde, kan skildringen af livet på stranden nemt udvikle sig til decideret proportionsforvrængning, hvilket blandt andet kan ses med den vinkende kvinde på en af tegningerne herover. 

Armen ligner jo et fremmedlegeme i sin overdimensionerede form, så proportionel korrekthed skal man ikke forvente her på skitseblog'en.