Via en pressemeddelelse fra Museum Jorn i Silkeborg er det netop blevet publiceret, at Asger Jorns udsmykning af kunsthandler Børge Birchs sommerhus på Læsø fra 1965 vil kunne ses i en permanent rolle på museet.
Værket, som var malet direkte på væggene i sommerhuset, blev for flere år siden møjsommeligt skåret fri og derefter deponeret på kunstmuseet Arken i Ishøj, hvor planen var, at det skulle befinde sig, indtil man fik opført et museum for moderne kunst i København.
Disse planer er for længst skrinlagt, og derfor har man fundet det – med rette – langt mere betimeligt, at værket fra d. 17. september kan iagttages på Museum Jorn, hvor det vil indgå i en udstilling med titlen ’Asger Jorn fra gulv til loft’.
Hvordan den