Museum Jorn har blandt andet valgt at illustrere pressematerialet om udstillingen ’Superconversation’ med denne videostill af Superflex (foto: Museum Jorn, Silkeborg)
I skrivende stund sidder jeg og venter på, at udstillingen ’Superconversation’ skal åbne på Museum Jorn i Silkeborg.
Så vidt jeg kan gennemskue, handler udstillingen, der indbefatter kunstnergrupperingen Superflex, om en konversation udviklet ved hjælp af kunstig intelligens mellem diverse, afdøde, repræsentanter inden for kunst, kunsthistorie og arkitektur angående mulighederne i relation til et nyt Museum Jorn i Silkeborg.
Hvad udstillingen i øvrigt – rent fysisk – drejer sig om, glæder jeg mig til at erfare.
Om Superflex kan kort siges: »Superflex er en dansk kunstnergruppe, der blev grundlagt i 1993 af tre kunstnere: Jakob Fenger, Rasmus Nielsen, og Bjørnstjerne Christiansen. De er kendt for deres kollektive arbejdsmetoder og har skabt sig et navn både i Danmark og internationalt med deres innovative tilgang til kunst og samfundsmæssige problemstillinger. Deres værker bevæger sig ofte i krydsfeltet mellem kunst, aktivisme og samfundskritik«.
For en ordens skyld bør det nævnes, at teksten om Superflex er udviklet ved hjælp af AI-værktøjet ChatGTP.
Udstillingen kan ses på Museum Jorn frem til d. 19. januar 2025