Ubekendt kunstner blev pludselig bekendt

 

Christian Vagner Pedersen: ’Opstilling med kander og pensler på et bord’. 40 x 60 cm. Læg mærke til indramningen (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Forleden aften sad jeg i min bedste stol og studerede udbuddet af moderne kunst hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner, og med ét faldt mit øje på et oliemaleri af, hvad auktionshuset beskrev som en ”ubekendt kunstner”. 

Jeg gav mig til at granske i værket, som jeg syntes, der var noget bekendt ved – og ganske rigtigt: Da jeg zoomede ind på signaturen kunne jeg læse ”Chr. Vagner”, og han spillede en rolle på en kunstskole, jeg frekventerede tilbage sidst i 1970’erne. 

Han levede fra 1922 til 1996 og var ikke nogen stor kunstner, hvilket gengivelsen af maleriet vidner om, men der sad et forbilledligt snakketøj på ham, og det var der mange elever på kunstskolen, der fandt spændende. 

Desværre levede han lidt i en fjern, kubistisk inspireret fortid, så hans undervisning var ikke ret meget forankret i tidens kunstsyn. 

Jeg henvendte mig naturligvis til Bruun Rasmussen og fik sat navn på Christian Vagner Pedersen, som var hans fulde navn. 

Æres dem, der æres bør – trods alt! 

Jeg tror ikke, der er kommet nogle bud på kunstværket, der er vurderet ret højt til 3.000 kr.

At være eller ikke at være en mislykket kunstner? Det er spørgsmålet

 

'Jeg er en mislykket kunstner – om håb, tvivl og økonomi’ er forfattet af Kristoffer Ørum (pressefoto)

Spørgsmålet kan virke som et eksistentielt et af slagsen – og især, hvis man på daglig basis beskæftiger sig med billedkunst på den ene eller anden måde. 

Kristoffer Ørum er billedkunstner, og konstaterer i en ny bog følgende i publikationens titel: ’Jeg er en mislykket kunstner – om håb, tvivl og økonomi’, og det er godt, at Ørum får den sidste tilføjelse med i titlen, da en del af bogens indhold dels forholder sig til Ørums rolle på en stadig mere sammensat samtidskunstscene, men også kunstens almene rolle i et samfundsrelateret perspektiv. 

Jeg har fået bogen, som er udgivet af forlaget A Mock Book, tilsendt og har skrevet en forholdsvis kursorisk analyse af bogens indhold. 

Anmeldelsen kan læses på KulturInformation HER>

Willumsens mange egenskaber

 

Henrik Wivels biografi over J.F. Willumsen er udgivet i to bind med henholdsvis lyserød og grøn ryg

»Willumsen var nytænkende og frisat og revolutionær og martyragtig og tragisk og forfængelig og selvoptaget, men mest af alt genial. Synd, at han ikke kan læse bogen om sig selv. Henrik Wivels Jeg er en anden er en storladen bedrift«

Der publiceres en vis mængde anmeldelser af J.F. Willumsen-biografien ’Jeg er en anden’ forfattet af Henrik Wivel for tiden, og citatet herover stammer fra Weekendavisens anmeldelse af bogen. 

Jeg har selv skrevet en seks-ud-af-seks-mulige-stjernet anmeldelse til Kristeligt Dagblad, hvor jeg aktuelt optræder som gæsteanmelder, og netop denne anmeldelse er i skrivende stund i dag blevet publiceret på print.

Værkstedet d. 20. november 2024

 

Cobra-kunst i vilde mængder

 

Maleriet her af Pierre Alechinsky med titlen ’Fête d’Ensor’ er fra 1963, måler 134 x 138 cm. og er vurderet til 1.500.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Det er næsten 80 år siden, at kunstnergrupperingen Cobra blev etableret og sammenslutningen nåede kun at være aktiv i tre år, men alligevel bliver intuitiv billedkunst stadig ofte betegnet som ”Cobrakunst” på trods af, at udøverne som ofte ikke har haft den fjerneste berøring til den legendariske gruppering. 

Faktisk er der kun en af Cobras oprindelige medlemmer, der stadig lever, og når auktionshuset Bruun Rasmussen byder indenfor til fysisk auktion i Lyngby, har man faktisk flere af Pierre Alechinskys værker under hammeren. 

Begivenheden finder sted d. 3. december fra kl. 17, og her har man valgt at slå Cobra sammen med auktionen over moderne kunst, og her kan man naturligvis finde et stort antal modernistiske kunstnere sammen med kunstnere fra samtiden. 

Der er mange hammerslag, jeg er lidt spændt på, og endnu en gang har man fundet et større antal værker af Asger Jorn, hvor sælgerne naturligvis forventer priser i nærheden og gerne over vurderingen.

"30-års hændelsen i dansk journalistik" og mig

 

En gang i sommer fik jeg en mail fra en god bekendt, som er billedkunstner, og vedkommende var af dagbladet Jyllands-Posten blevet indbudt til at deltage i en talk på Kulturmødet på Mors. 

Avisen ville efterfølgende fedte vedkommende af med et slapt honorar, og den diskussion blev mig formidlet. 

Efterfølgende sendte jeg den kendte kunstner en beskrivelse af forløbet, der lå til grund for, at jeg blev bedt om for lige godt et år siden i disse dage ikke længere at ulejlige mig med at skrive kritiske kunstanmeldelser til avisen. 

Nu har jeg for længst frigjort mig fra surhed over det hændte; men kom til at læse mail'en, som jeg faktisk mener, andre kunne have glæde af. 

Derfor har jeg lagt den, som blandt andet indbefatter ”30-års hændelsen i dansk journalistik”, ud til offentligt skue, og den kan læses HER>

Vinterauktioner hos Bruun Rasmussen byder på store forventninger

 

Martinus Rørbye: ’Pergola ved kapucinerklostret i Amalfi’, 1835. Olie på papir. 35 x 50 cm. Vurd.: 800.000-1.000.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Det er altid interessant, når auktionshuset Bruun Rasmussen publicerer indholdet til de fysiske årstidsbetingede auktioner, der ret naturligt løber af stablen fire gange om året. 

Nu har man offentliggjort vinterauktionens emner, og jeg vil begynde med at omtale auktionen over ’Dansk guldalder og ældre malerier’, som der holdes auktion over d. 2. december. 

Her er det ikke overraskende kunstnere som P.S. Krøyer, C.W. Eckersberg og Martinus Rørbye, man har høje forventninger til. Førstnævnte med et mindre maleri ’Fru Marie Krøyer i Haven på Skaget’ måler 23 x 33 cm. og måske derfor er det overraskende, at værket er vurderet til hele 4-6 millioner kr. 

Et marinemaleri af Eckersberg er vurderet til 2-3 millioner og en lille perle af Martinus Rørbye er gengivet herover. 

Jeg blev dog mest overrasket over, at se et stort maleri af en blomsterbuket i en vase på et bord af den russiske senromantiker Alexandr Mikhailovich Gerasinov (1881-1963) fra 1955 ramme en vurdering på 1.500.000-2.000.000 kr. – og så er det vel svært at forsvare kategoriseringen af værket under ”ældre malerier”? 

Jeg vender tilbage med moderne maleri herunder et afsnit, der bringer en masse Cobra-kunst under hammeren, senere.

Seks stjerner til Wivels Willumsen-biografi i Kristeligt Dagblad

 

Henrik Wivels vægtige biografi om J.F. Willumsen har titlen ’Jeg er en anden’ og er på 544 sider.

Et for mig overraskende selvportræt af J.F. Willumsen, da kunstneren var omkring 22 år gammel (billedet er affotograferet fra biografien)

Forleden dag modtog jeg med posten en vægtig bogudgivelse i to bind, og mindre kan naturligvis ikke gøre det, når det drejer sig om en gennemgribende biografi om kunstneren J.F. Willumsen (1863-1958). 

Forfatteren er dr.phil. Henrik Wivel, der har forsket grundigt i den på mange måder uortodokse Willumsen, men årsagen til, at jeg har fået bogværket tilsendt af forlaget Strandberg Publishing, er at jeg blev forespurgt, om jeg havde lyst til at optræde som gæsteanmelder på Kristeligt Dagblad med netop biografien som tema. 

Det ville jeg gerne, og det afstedkom en anmeldelse til seks ud af seks mulige stjerner til den ikke mindre end imponerende biografi. 

Hvis man skulle være så heldig at abonnere på Kristeligt Dagblad, kan anmeldelsen læses HER>

Værkstedsopdatering

 

Det er længe siden, jeg har vist nye værker på blog'en her. 

Det er der en årsag til: Jeg er i gang med en ny serie akvatinteætsninger på værkstedet, og sådan en proces tager naturligvis tid, så lige en foreløbig billedopdatering, så I ikke tror, jeg er gået helt død dernede i "The Basemant Studio".

ARoS afslører udstillingsprogrammet for 2025

 

Joan Miró: ’Tre figurer på en sort baggrund’, 1934. Pastel og gouache på papir. (foto: Philip Bernard)

Når kunstmuseet ARoS formidler programmet for 2025, står det omgående klart, at en bestemt begivenhed overskygger en stor del af det samlede udstillingsprogram. 

Tilbygningen ’The Dome – a Skyspace by James Turrell’ får I det kommende år sandsynligvis mere opmærksomhed end de øvrige begivenheder tilsammen. Der er ellers ret interessante udstillinger på programmet. 

Jeg nævner i flæng den sydafrikanske samtidskunstner Igshaan Adams, der i installationsform arbejder i et stofligt felt af sanselighed og poesi. 

I den klassisk modernistiske afdeling finder man ’Picasso, Miró, Léger – modernismens mange stemmer’, der kan ses hen over foråret og sommeren 2025. 

I sidste halvdel af 2025 kan man se udstillingen ’Devine Comidy’, som er Alexander Tovborgs første store museumsudstilling. 

Der er selvfølgelig flere udstillingsprojekter sidst på året, og dem vender jeg tilbage til, når tiden nærmer sig.

ARoS 2025

 

Der bør ikke herske tvivl om, at hovedbegivenheden på kunstmuseet ARoS i 2025 bliver indvielsen af museets nye tilbygning 'The Dome - a Skyspace by James Turrell', men som sædvanlig har ARoS et righoldigt et righoldigt udstillingsprogram i det kommende år.

Det kan man tilegne sig et hurtigt overblik over ved at tage en iagttagelse på videoklippet, der vises herover.

Magtens farverige kvinder på Christiansborg

 

Mie Mørkeberg var 21 måneder om at male det tre gange fem meter store maleri af magtens kvinder (foto: Folketinget)

»I det hele taget er maleriet tilsyneladende ret fjerdebølgefeministisk ligeglad med at være fokuseret på påklædning. Der er power suits galore, bløde slacks, tasker over skulderen, brocher, rav og perler om halsen og rødt på neglene«

Det er lidt påfaldende, at Politiken sætter en mandlig anmelder til at vurdere et nyt maleri, der netop er afsløret på Christiansborg. 

Maleriet udført af Mie Mørkeberg viser nogle af den politiske magts mange kvinder, som optræder på billedplanet i stærkt modspil – ser det ud til – på tværs af historien. 

Jeg kan dog godt lide, at anmelderen bruger udtrykket ”slacks”, som jeg var sikker på, var en betegnelse, der forsvandt, da jeg stoppede som dekoratør i købstadens svar Damernes Magasin. 

Jeg har antydet, at jeg ikke selv har set det 300 x 500 cm. store maleri, der fremstiller 30 af magtens kvinder fra de sidste 100 års danmarkshistorie, men jeg kan dog se på gengivelser af værket, at der er tale om et endog ganske koloristisk stærkt maleri. 

Hvem der er hvem på det store maleri kan ses herunder

Nedtælling til Barbara Kruger

 

Barbara Kruger: ‘Untitled (No Comments)’, 2020. Videostill. Courtesy the artist and Sprüth Magers. (pressefoto: ARoS)

Når jeg har besøgt Berlin, har jeg ofte samtidigt besøgt det fine udstillingssted Sprüth Magers, som ikke blot residerer på Oranienburger Strasse i den tyske hovedstad; men også i andre storbyer i verden. 

Kunsthallen har i flere år kørt et samarbejde med den amerikanske samtidskunstner Barbara Kruger (f. 1945), men desværre har hun ikke udstillet hos Sprüth Magers, når jeg har været i nærheden. 

Til gengæld havde Neue Nationalmuseum en ret spektakulær udstilling med Kruger i museets foyerområde, da jeg besøgte det i 2022. 

Jeg tror imidlertid, der kommer lidt mere tryk på kedlerne, når kunstmuseet ARoS i Aarhus sidst i november åbner udstillingen ’No Comments’, og netop titlen skal nok ikke tages alt for bogstavelig, da Barbara Kruger er en endog særdeles kommenterende kunstner. 

Udstillingen ’No Comments’ kan ses på ARoS i perioden 29. november 2024-21. april 2025.

Biografi om et langt liv i to bind

 

J.F. Willumsen: Selvportrættet fra 1943 tilhører Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg (foto: Niels Fabæk)

»Både i sit farvesyn og sine figurer trak han længere og længere ud mod det ekstreme. På den måde blev Willumsen faktisk den danske kunstner, der var med til at definere, hvad avantgarde er, nemlig at man hele tiden bryder med det eksisterende. Han troede udelukkende på den kunstneriske selvudvikling frem mod en form for personlig frigørelse«

Udtalelsen er fremsat af kritikeren, forskeren og forfatteren dr.phil. Henrik Wivel i et interview med Daniel Øhrstrøm i Kristeligt Dagblad i forbindelse af udgivelsen af en biografi om billedkunstneren J.F. Willumsen (1863-1958). 

Det er klart, at et så langt livsforløb må afskildres i to bind, og Henrik Wivels biografi ’Jeg er en anden’, som er udgivet på forlaget Strandberg Publishing, er lige nøjagtigt et to-bindsværk, som tillige er blevet anmeldt til seks ud af seks mulige stjerner af Niels Lyksted på webportalen KulturInformation.

Käthe Kollwitz aktuel til seks stjerner

 

Käthe Kollwitz: ’Mødrene’, blad 6 i serien ’Krig’, 1921-22. Træsnit (foto: Käthe Kollwitz Museum, Köln)

»Käthe Kollwitz’ dybfølte billeder af mennesker i nød rammer i høj grad også nutidens publikum. Man kan næppe undgå at drage paralleller mellem hendes værker og de billeder, vi dagligt præsenteres for i medierne fra Gaza, Israel og Libanon samt fra konfliktområder overalt i verden, hvor blodbad, revolution og brutalitet fortsætter ufortrødent«

Det er helt rart at læse en kunstanmeldelse, hvor kritikeren, som i dette tilfælde er KulturInformations kunstanmelder Niels Lyksted, forholder sig til en specifik udstilling frem for at bringe sig selv og sine egne forfængeligheder i spil, hvilket man for nylig har kunnet opleve i et større dansk dagblad – ingen nævnt, ingen glemt. 

Helt aktuelt drejer det sig om den for nyligt åbnede Käthe Kollwitz-udstilling på Statens Museum for Kunst, som Lyksted begaver med seks ud af seks stjerner. 

Udstillingen, som Lyksted i øvrigt beskriver som ”årets suverænt bedste kunstudstilling”, kan ses på SMK frem til d. 23. februar 2025.

Weile Kjær om Esben Weile Kjær

 

For nylig var jeg på besøg i Aalborg med henblik på at forfatte en anmeldelse af udstillingen 'Solar System', som er en totalinstallation af billedkunstneren Esben Weile Kjær på kunstmuseet Kunsten.

Jeg er i fuld gang med den nævnte anmeldelse; men hvis man ellers er interesseret i, hvad Weile Kjær er for en karakter på den danske kunstscene, har Louisiana Channel lavet et videoportræt af kunstneren - og det er netop dét, der kan ses herover.

På udflugt til Aalborg

 

Efter et besøg på kunstmuseet Kunsten i Aalborg har jeg i første omgang valgt at fokusere på udstillingen ’Your Past Became Gold’ og bag denne lettere kryptiske titel finder man en udstilling af den ungarsk-danske maler Orsolya Bagala, der arbejder i et højst originalt og bemærkelsesværdigt rum, hvor brugt emballage og i det hele taget uprætentiøse materialer spiller en rolle. 

Det har jeg forfattet en anmeldelse om, og den kan læses snarest på portalen KulturInformation. 

Senere beskæftiger jeg mig med udstillingen ’Solar System’, som er en totalinstallation af Esben Weile Kjær. Denne udstilling vender jeg tilbage til.

Suveræne keramiske værker

 

Lucie Rie: Skål i porcelænsler (foto: Sylvain Delev)

»Igennem tiden har jeg set mange keramiske værker og et hav af udstillinger med dygtige keramikere. Men Lucie Ries fortolkning og bearbejdning af leret, hendes drejearbejde, hendes glasurer slår alt. Det er simpelthen suverænt«

Man bliver faktisk ret tilfreds, når en udstilling, man har planlagt at se, får fuldt hus – altså seks ud af seks mulige hjerter – i en anmeldelse. 

Det er Politikens Lars Hedebo Olsen, der har besøgt Clay Keramikmuseum i Middelfart, der nu viser udstillingen ’The Adventure of Pottery’, som tegner et portræt af den østrigske keramiker Lucie Rie (1902-1995), der fra 1938 til sin død levede i England. Gæt selv årsagen! 

»Lucie Rie må opleves«. 

Således afslutter Hedebo Olsen et af sine afsnit i anmeldelsen, og skal men dét, må man besøge det fine museum i Middelfart inden d. 30. marts 2025.

I rummet mellem klimaangst og kitsch

 

Esben Weile Kjær: ’Solar System’. Installationsview (foto: David Stjernholm)

»Solar System er en udstilling, der placerer sig et sted mellem glam og klimaangst, mellem børne-tv og futurisme og mellem arkæologi og kitsch, og den viser os, hvordan verden af i morgen ser ud, når verden af i dag er kollapset«

Man kan roligt sige, at pessimisme blander sig med forventning, når man læser Anne Sophia Hermansens beskrivelse i Weekendavisen af Esben Weile Kjærs udstilling ’Solar System’, som for tiden kan ses på kunstmuseet Kunsten i Aalborg. 

Min antydning om forventning bør ses i, at jeg selv besøger udstillingen ganske snart i relation til en planlagt anmeldelse. 

Det pessimistiske element udspringer til gengæld af en prognose, der handler om en udstilling, som giver mindelser om en nær forestående apokalypse. 

Jeg forstår så udmærket at unge mennesker og kunstnere giver sig i kast med at kommentere på en verden, som vores generation har efterladt. 

Esben Weile Kjær er født i 1992 og udstillingen ’Solar System’ kan ses på Kunsten frem til d. 16. marts 2025.

Holger Reenberg fratræder på HEART

 

Holger Reenberg (th.) her i selskab med denne blogs redaktør under et hyggeligt ferniseringsarrangement på HEART i 2016 (foto: Sofie Dirks Gottlieb)

»At lede HEART har været en drøm. Jeg ser tilbage på samarbejdet med museets bestyrelse og Herning Kommune med stor taknemmelighed. Jeg glæder mig til nye udfordringer«

Da Holger Reenberg i 2001 tiltrådte som direktør for det daværende Herning Kunstmuseum, var ambitionen klar. 

Inden for en kort årrække skulle der placeres et nyt museum beliggende i Birk Centerpark og i 2009 kunne det nye kunstmuseum HEART åbne for publikum. 

Med det nye museum skabte Holger Reenberg efter min ringe mening et kraftcenter for moderne kunst og samtidskunst i et område, som mange beskriver som ”ude på heden”. 

Ikke mindst kunstfestivalen ’Socle du Monde’, som netop finder sted nu er en af Reenbergs helt vidunderlige idéer. 

Nu er der netop indløbet en pressemeddelelse, der fortæller, at Holger Reenberg fratræder stillingen på museet pr. 1. maj 2025. 

I samme pressemeddelelse kan man læse, at museets formidlingschef Anja Lemcke Stær pr. 1. november vil være konstitueret direktør for HEART, indtil en ny museumsdirektør er udpeget.