»Faktisk er Juels portrætter som AI-genererede billeder: Knapperne skinner overbevisende, kalvekrøset sløjfer sig selv, som det skal, og den røde krave står rank og markerer rumligheden. Men ansigtets træk er slørede, og der er noget, der hele tiden råber: Illusion!«
Politikens kunstanmelder Trine Ross har været på besøg på Kunstmuseum Brandts i Odense med henblik på at forfatte en anmeldelse af Jens Juel-udstillingen ’Under huden’, og hun har faktisk adskillige glimrende pointer i forhold til Juels portræt kunst.
Jeg har netop selv set udstillingen, og får bekræftet mine fordomme om Jens Juel og hans ret parfumerede portrætværker hvori, man skal anstrenge sig voldsomt, hvis man vi se et penselstrøg på lærrederne.
Jeg er langt mere fascineret af kunstnerens landskabsbilleder, og her synes det, som tager han forskud på 1800-tallets naturalisme, berømmet som Guldalderen i dansk malerkunst.
Juel levede fra 1745 til 1802, og udstillingen på Brandts kan opleves frem til d. 24. august, hvorefter den flytter til Fuglsang Kunstmuseum og Ribe Kunstmuseum.