Dagbladet Politikens fornyelse af anmelderkorpset

 

For nylig anmeldte dagbladet Politiken en udstilling hos Fondation Louis Vuitton i Paris med værker af den britiske maler David Hockney. Maleriet herover har titlen ’Winter Timber’ og er fra 2009. Politikens anmelder gav udstillingen tre ud af seks hjerter og udstillingen kan ses frem til d. 31. august. (foto: Jonathan Wilkinson)

»Nu har Politiken i en længere periode forsøgt sig med en fornyelse af anmelderkorpset. Og hvad er resultatet? At læserne har fået et overordentligt godt indblik i diverse anmelderes private livsoplevelser, sympatier og antipatier. Beskrivelsen og den brede belysning af det anmeldte stof fylder desværre mindre«

Debatindlæg af Sven Skærbæk fra Silkeborg i dagbladet Politiken d. 12. august 2025.

Peter Lund Madsen 1960-2025

 

Peter Lund Madsen (foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix)

Det er ikke så ofte, at jeg her på blog'en beskæftiger mig med dødsfald med mindre, der er tale om væsentlige personer inden for kunstverdenen.

Imidlertid vil jeg gøre en undtagelse, da det berørte mig dybt, da jeg læste på diverse nyhedsplatforme, at hjerneforskeren og psykiateren Peter Lund Madsen er død pludselig kun 65 år gammel.

Omstændighederne omkring dødsfaldet kan man læse om i adskillige aviser, så derfor vil jeg blot give et personligt indblik i mine egne oplevelser af dette bemærkelsesværdige menneske. 

Peter Lund Madsen var også kendt under det spøjse synonym "Hjerne-Madsen" og i adskillige år fyldte han meget, når jeg gik og baksede med forskellige kunstneriske ting på værkstedet i kraft af sin tilstedeværelse som hovedpersonen i radioprogrammet 'Hjernekassen' på P1.

Ofte havde jeg en fornemmelse af, at Peter Lund Madsen var til stede i rummet, når han altid veloplagt og i en klar og forståelig jargon prøvede at anskueliggøre hjernens og psykens mysterier.

Æret være Peter Lund Madsen minde.

Grayson Perry som grafiker

 

Grayson Perry: ’The American Dream (Pink and Blue)’, 2021. Ætsning. 105,5 x 237 cm. (foto: Christie’s)

En af de mere kuriøse oplevelser, jeg har haft som kunstformidler og -anmelder var mødet med den britiske kunstner Grayson Perry, der udstillede på kunstmuseet ARoS i 2016. 

Her traf jeg en bemærkelsesværdig og sympatisk kunstner, som – skulle det vise sig – er lidt af celebritet i hjemlandet, England. 

Det var dog Perrys egenskab af billedkunstner, som var årsagen til, at jeg var til stede på ARoS dengang og jeg havde en kort, men morsom dialog med kunstneren under ferniseringen. 

Disse oplevelser er jeg i gang med at beskrive i essay-form, så der kommer meget mere ud om begivenheden på et tidspunkt i nær eller fjern fremtid. 

I mellemtiden har jeg opdaget en artikel, der på auktionshuset Christie’s hjemmeside beskriver Perry som grafiker, og den kan læses HER>

To malerier fra 2007 på Ikast Bibliotek

 

De to malerier, der nu kan findes på Ikast Bibliotek (foto: Pia Holm)

I sommeren 2007 deltog jeg i en workshop i Brande med deltagelse af kunstnere fra alle mulige afkroge af verden, og her lavede jeg blandt andet to malerier på hver 195 x 130 cm. 

Værkerne blev efterfølgende udstillet på Remisen i Brande, hvorefter de overgik til Brande Kommune som kompensation for indkvartering og fortæring under workshoppen, der varede tre uger. 

Efter kommunesammenlægningen få år senere fusionerede kommunerne Ikast og Brande, og af uransagelige veje er de to store malerier i dag endt på Ikast Bibliotek, hvilket glæder mig meget, da jeg ser biblioteker som de fornemste institutioner for kulturel læring og dannelse.

Michael Mørk i Kunstpakhuset i Ikast

Udsnit af et af værkerne på Michael Mørks udstilling i Kunstpakhuset i Ikast. Titel: ’SothWest North West’, 2021-2025.

Det vil være lidt af en tilsnigelse at beskrive billedkunstneren Michael Mørk som en ydmyg karakter på den danske kunstscene; men jeg rammer ikke helt ved siden af skiven, hvis jeg definerer ham som beskeden. 

Et langt arbejdsforløb på Statens Værksteder for Kunst har givet Mørk mulighed for at udvikle og skabe et 15 meter langt værk med titlen ’15:40’ og lyder det besynderligt, kan jeg referere til et togs afgangstider. 

Det handler om identitet i relation til at bevæge sig fra punkt A til punkt B. 

Jeg kan godt se, at det ikke bliver mindre gådefuldt af denne bekendtgørelse, og af samme årsag har jeg valgt at forfatte en anmeldelse af Michael Mørks udstilling ’15:40 Go West’, som netop er åbnet i Kunstpakhuset i Ikast. 

Udstillingen kan ses frem til d. 21. september og tastaturet gløder allerede.

Pessimisterne vil sige, at sommeren er forbi

 

Mens disse linjer skrives, er vejret mildest talt ustadigt, hvis man tænker ind i historien, at vi befinder os i begyndelsen af august. 

Tegningerne herover er lavet i juli ved en østjysk strand, og sådanne skitser er der faktisk flere af; men her er, hvad jeg har fået affotograferet indtil nu.

'Med Berlin i blodet' publiceret digitalt

 

Et opslag fra ’Med Berlin i blodet’, som dog rummer flere ord end billeder

Som tidligere nævnt var bogen ’Med Berlin i blodet’ lige på trapperne, og nu kan jeg fornøje læserne af blog'en med, at bogen er publiceret digitalt – altså som en såkaldt e-bog. 

Faktisk havde jeg opgivet projektet, men konkluderede på et tidspunkt, at alle de tekster, som jeg havde forfattet med afsæt i 10 års besøg i Berlin ikke skulle gå helt til spilde. 

Jeg har haft muligheden for i to omgange at bo i Jyllands-Postens Fonds legatbolig i Prenzlauer Berg og netop disse to ophold har sammen med kortere ophold i BKF’s lejlighed i bydelen Friedrichshain givet næring til såvel tekst som de kunstværker, der illustrerer publikationen. 

I bogens prolog/forord kan man bl.a. læse følgende: »Bogen er ikke skabt ud af et behov om at forfatte en guide til Berlin og byens attraktioner. Den slags er der udgivet i massevis af i forvejen; men det betyder dog ikke, at visse væsentlige og historiske lokaliteter ikke bliver nævnt. Stederne er dog subjektivt og intuitivt udvalgt«. 

Bogen kan findes HER>

'Med Berlin i blodet' er lige på trapperne - som e-bog

 

Jeg har selv udformet ’Med Berlin i blodet’ som e-bog – såvel tekst, illustrationer samt design

Gennem ti år har jeg skrevet om mine oplevelser i Berlin og det sidste punktum blev sat i efteråret 2022, hvorefter jeg prøvede at fange nogle forlags opmærksomhed med – kan jeg roligt sige – vekslende held. 

Der var desværre ikke hul igennem til de forlag, som jeg fandt relevante i relation til en potentiel bogudgivelse. 

Afslagene var meget forskellige fra venlige og faktisk sympatiske hos Strandberg Publishing og Gads Forlag til overordnet ligegyldige til decideret nedladende og perfide. Ingen nævnt, ingen glemt. 

Jeg blev til gengæld af gode bekendte inden for kunstbranchen motiveret til at arbejde videre med projektet, og det har nu bevirket, at jeg ganske snart er i stand til at publicere ’Med Berlin i blodet’ som e-bog. 

En sådan kompleks sag er naturligvis mere vedkommende at læse i en fysisk version, og det kan bestemt heller ikke udelukkes, at en sådan kan blive et tema på et eller andet tidspunkt i fremtiden; men foreløbigt har jeg valgt den digitale form, og den er lige på trapperne, og jeg lægger selvfølgelig et link ud på blog'en her, når bogen er tilgængelig.

Som at åbne et tomt køleskab

 

Installationsfoto fra udstillingen ’Aarhus’er #1’ af Kristoffer Ørum og Emilio Hestepis i Kunsthal Aarhus (foto: Jakob Bekker-Hansen)

»Vi kunstnere siger ofte til hinanden, at anmeldelser ikke betyder noget længere. At kritikken er død, eller i hvert fald ligger og blinker meget svagt i et sted baggrunden. Alligevel tjekker mange af os stadig kunstmedierne. Ikke af håb, men af refleks. Lidt som at åbne køleskabet fem minutter efter man allerede har konstateret, at der ikke er noget i det«

Jeg er faktisk ikke helt klar over, hvilke kunstmedier, som billedkunstneren og forfatteren Kristoffer Ørum refererer til i et i øvrigt ganske relevant opslag på Facebook, hvor han lidt frustreret har et ønske om, at en udstilling, som for tiden finder sted i Kunsthal Aarhus med titlen ’Aarhus’er #1’ og som han har iscenesat i samarbejde med en kollega, der hedder Emilio Hestepis, kunne få lidt kritisk omtale. 

Det er blot en svær problematik, som Ørum bringer på bane. Et plausibelt kunstmedie kunne have været artmatter.dk (tidligere kunsten.nu), men her har man valgt ikke at beskæftige sig med kunstanmeldelser og -kritik. 

Et stort antal dagblade har for længst skrottet eller voldsomt nedprioriteret temaet kunstanmeldelser, så den overordnede og bredt forankrede kunstkritik har svære tider. 

Her ser jeg det faktisk i et ironisk perspektiv, at Ørum vælger netop Facebook som platform for sin bekymring, da netop sociale medier ser ud til at have overtaget meningsdannelse i relation til blandt andet kunstudstillinger. 

Det kan man vælge at bifalde eller begræde efter temperament. 

Udstillingen i Kunsthal Aarhus kan ses frem til d. 2. november, så måske får jeg den at se?

Anmeldelse af 'Darwins Motel' publiceret.

Installationsfoto fra ’Darwins Motel’ (foto: Jacob Friis-Holm Nielsen/ Annika Nuttall Gallery)

For nylig kunne jeg berette om mit besøg hos Annika Nuttall Gallery i Aarhus og udstillingen 'Darwins Motel' med værker af Anders Brinch. 

Jeg har skrevet en anmeldelse, som nu kan læses på KULTURINFORMATION HER>

 

Anders Brinch-udstilling åbnet i Aarhus

 

Billedet viser et udsnit af installationen ’Darwins Motel’, der har givet navn til udstillingen hos Annika Nuttall Gallery

Mange har afholdt sommerferie i juli måned, og derfor kan det næsten opleves som symbolsk, at Annika Nuttall Gallery allerede d. 1. august åbnede en ny udstilling, der for så vidt skyder efterårssæsonen i gang, hvad vedrører kunstudstillinger på trods af, at kalenderen stadig siger sommer. 

Ved den velbesøgte åbning af udstillingen ’Dawins Motel’ med værker af Anders Brinch føltes det næsten som om, at de fremmødte besad en form for ”kunstsult”; men for mit eget vedkommende handlede det primært om at se udstillingen med henblik på en anmeldelse, som jeg i skrivende stund arbejder på højtryk med. 

Udstillingen kan ses hos Annika Nuttall Gallery frem til d. 6. september, og min anmeldelse kan læses ganske snart på kulturinformation.org.

Clyfford Still-arkiv åbnet online

 

Den amerikanske maler Clyfford Still, der levede fra 1904 til 1980, står som en væsentlig historisk personlighed i udviklingen af den abstrakt-ekspressionistiske kunst i USA i 1900-tallet. 

Man påstår oven i købet, at han var længere fremme i genren end væsentlige kunstnere som Villem de Kooning, Jackson Pollock, Robert Motherwell og Franz Kline fra samme periode, men det vil jeg ikke her gå ind i en historisk analyse af. 

Til gengæld vil jeg gerne formidle, at Clyfford Still Museum, der er beliggende i Denver i USA er i besiddelse af 93 % af kunstnerens efterladte værker og at disse nu kan ses online, da museet har åbnet deres kæmpestore arkiv af værker og øvrigt arkivmateriale over kunstneren. 

Dette arkiv, som åbnede for offentligheden for få dage side, kan ses HER>

Talentfuld - bare ikke her

 

Alexander Tovborg: ’Menneskehedens alter (symbolet er genopstået) tilbedelsen af mammon’, u.å. Mixed media

»Det mest irriterende er, at Tovborg er så talentfuld. Han er klasser over de fleste af de andre kunstnere, der i disse år lader sig inspirere af tidligere tiders formsprog. Så hvorfor bruger han ikke de kreative kræfter til at presse det kunstneriske udtryk fremad? Til at skabe noget nyt?«

Kunstanmelder Trine Ross er relativt nådesløs over for udstillingen på ARoS i Aarhus med titlen ’Divine Comedy’ med værker af Alexander Tovborg. 

En del af fortællingen handler om Dantes Guddommelige Komedie, men den beretter Tovborg ikke helt overbevisende ifølge Politikens anmelder, som giver tre (ud af seks mulige) hjerter. 

Talent eller ikke talent? Jeg mener nu, at udstillingen er aldeles seværdig – og den kan ses på ARoS frem til d. 4. januar 2026.

Michael Mørk drager vestpå

 

Michael Mørk: ’Buddy’ , u.å. Mixed media (pressefoto: Kunstpakhuset)

»Med afsæt i det 19. århundredes amerikanske slogan ”Go West” – et opråb om at kolonisere det ukendte og erobre friheden – bliver udstillingens titel en metafor for den moderne længsel efter forandring, uafhængighed og selvrealisering. Men Mørks tilgang er hverken glorificerende eller nostalgisk. I hans værker gemmer sig også erkendelsen af, at denne søgen indebærer usikkerhed, risiko og tab«

Ved indgangen til august begynder udstillingsinstitutionerne for alvor at tilbyde publikum nye oplevelser og aktuelt drejer det sig om billedkunstneren Michael Mørk, som kan ses i forbindelse med udstillingen ’15:40 Go West’ i Kunstpakhuset i Ikast i perioden 9. august- 21. september. 

Jeg kunne sagtens føle mig fristet til at lave lidt anmelderi af udstillingen, da jeg ser Mørk som en stærk repræsentant for et stramt billedkunstnerisk udtryk på den danske samtidskunstscene.

Skybrud og Tour de France

 

I den seneste uges tid – altså i skrivende stund – har mine aktiviteter dels på grund af nogle ret kraftige skybrud – af DMI defineret som ”meget farligt vejr”, begrænset sig til at se de daglige reportager på TV2 og Eurosport fra årets Tour de France, og når jeg ikke lige snupper en ”morfar” under en af de langstrakte etaper på flad landevej, rækker jeg ud efter skitsebogen, som er placeret i umiddelbar nærhed af lænestolen og tv-apparatet. 

Vejret blev ikke helt så farligt i vores område, som Dansk Meteorologisk Institut forudsagde; men regn kom der.

Kunsthistorikere antyder Erik A. Frandsen som fascist

 

’Bar Roma’, som jeg snapshottede i det tidlige forår ved lokaliteten Thors Trappe i Randers.

»Frandsen er ikke interesseret i at fjerne noget fra det offentlige rum. I stedet lægger han noget nyt til. Ved at lægge afstand til dem, der har ”travlt med at fjerne ting fra det offentlige rum”, synes Frandsen at lægge sig i forlængelse af kritikerne, som har rammesat den seneste tids antiracistiske og antidemokratiske ikonoklasme som voldelig og antidemokratisk«

Teksten herover er hentet fra kataloget til udstillingen ’Ikonoklasme – Kunsten som kampplads’, der fandt sted på Ny Carlsberg Glyptotek i København i tidsrummet 5. december 2024-18. maj 2025. 

En del af katalogteksten er forfattet to kunsthistorikere, professor Mathias Danholt og lektor Amalie Skovmøller, og handler om Erik A. Frandsens skulptur ’Bar Roma’, som befinder sig i Randers. 

Netop dette kunstværk bliver analyseret på et ret subjektivt grundlag af de to kunsthistorikere, som i kraft af deres autoritet begaver Frandsen med nogle egenskaber, der bunder i en reaktionær tilgang til kunstværker, der i de senere år er blevet fjernet fra det offentlige rum. 

I en rubrik i Weekendavisen kan man nu imidlertid læse, at Frandsen har taget til genmæle over for den akademiske analyse af hans værk, som er inspireret af et besøg i en italiensk landsby, Tresigallo, hvor man stadig finder åbenlyse spor af fascistisk arkitektur. 

Her ligger en bar med navnet – Bar Roma, såmænd! 

Ifølge artiklen i Weekendavisen har Erik A. Frandsen klaget til Københavns Universitets Praksisudvalg over, at forskerne har hængt ham ud som ”noget nær fascist”. 

Ironisk nok kommer dette for dagens lys samtidigt med, at dagbladet Politikens kunstanmelder skriver om ’Bar Roma’ i forbindelse med en artikelserie om kunst i det offentlige rum. 

Her tildeles værket fire (ud af seks) hjerter under rubrikken ”Den faldne mand i Randers er dejlig tvetydig”. 

Sådan bør den – efter min ringe mening – også ses på trods af, at Politikens anmelder afslutter med ”Det er købstadskunst, når den er bedst. En egen stille form for fascisme”.

Anders Brinch solo hos Annika Nuttall i Aarhus

 

Anders Brinch: ’I Could be a Butterfly’, 2025. 25 35 cm. (pressefoto: Annika Nuttall Gallery)

»Udstillingen handler om tid, eksistens og en svimlende undren over altings både langsomme og frygtindgydende hurtige udvikling«

Ordene er nedskrevet af billedkunstneren Anders Brinch i forbindelse med udstillingen ’Darwins Motel’, der åbner d. 1. august hos Annika Nuttall Gallery i Aarhus. 

Her lover galleriet en udstilling ”hvor evolutionsteori, popkultur og drømmelogik smelter sammen i en maksimalistisk fortælling om tid, transformation og eksistens”. 

Jeg overvejer stærkt at besøge udstillingen, der kan ses frem til d. 6. september, og som på sin vis markerer en række af udstillinger, der kan ses hen over sensommeren og efteråret i diverse gallerier og kunsthaller samt kunstmuseer i vores landsdel.

Frandsen i kæmpeformater på Horsens Kunstmuseum i 2026

 

Erik A. Frandsen: Procesfoto, foråret 2025 (foto: Horsens Kunstmuseum)

»Malerierne, der måler helt på til 4 x 10 meter, har konceptuelle referencer til tidligere tiders monumentalmaleri. En afgørende forskel vil være, at det ikke er de store tematikker eller begivenheder, der vil kunne opleves i malerierne, men værkerne vil være fortolkninger af hjemmets sfære og stemninger fra kunstnerens eget liv og hjem«

Det er bestemt ikke usædvanligt, at billedkunstneren Erik A. Frandsen har brugt sit eget nærmiljø som motivisk tema i sine værker. 

Det har man blandt andet kunnet opleve i forbindelse med kunstnerens udstilling ’Giottos metode’ på Trapholt i Kolding i 2022. 

I begyndelsen af 2026 åbner Horsens Kunstmuseum en udstilling med værker af Frandsen, og nu giver han formatet endnu et løft, hvilket kan tolkes ud af teksten herover, der er hentet på Horsens Kunstmuseums hjemmeside. 

Jeg vender naturligvis tilbage med udstillingen, når der foreligger en dato for åbningen.

Link til 'Kunsten... og dem der gjorde det' på KULTURINFORMATION

 

Jeg har tidligere formidlet her på blog'en, at jeg får få uger siden publicerede essaysamlingen 'Kunsten... og dem der gjorde det' som e-bog.

Nu kan jeg tilføje at KULTURINFORMATION generøst har lavet et link til udgivelsen, og det findes ved at gå ind på portalen og finde "karrusellen" til højre på siden. Her dukker linket op.

Nu er også vandet varmt

 

Når der fra morgenstunden er dejligt varmt ved favoritstranden, kan man jo lige så godt hoppe i vandet – som nu også er varmt. 

Vinterbaderne konstaterer, at nu behøver det ikke at blive varmere. Det er så en smagssag. 

Til gengæld havde jeg medbragt oliepastelfarver som alternativ til de sædvanlige blyanter, og det valg kom der et lille værk ud af, som kan ses herover.

Skrinlagt projekt genoptaget

 

’Berlin Ebertstrasse’, 2022. Akvarel og oliepastel på Hahnemühle akvarelpapir

For efterhånden en del tid siden annoncerede jeg på blog'en her, at jeg havde skrinlagt planen om publikationen ’Med Berlin i blodet’, da jeg ikke fandt, at de forlag, jeg havde henvendt mig til, på nogen måde besad den mindste interesse for projektet. 

For nyligt gennemlæste jeg teksten og tænkte, at den bestemt stadig har potentiale og jeg er nu gået i gang med en grafisk redigering af tekst og billede, som vil udkomme på et tidspunkt. 

Om dette bliver som en bog i fysisk format eller om det bliver som e-bog, ved jeg ikke endnu; men jeg kan med 100 % sikkerhed sige, at den udkommer i den ene eller den anden form inden for en overskuelig fremtid.

Picasso og grafikken ifølge Christie's

 

Pablo Picasso: La Minostauromachie', 1935. Ætsning. 57 x76 cm. (foto: Christie’s)

Jeg kunne for nylig berette om en artikel publiceret af auktionshuset Christie's, hvor man i forbindelse med en auktion over grafiske arbejder, giver en grundig indføring i grafik og de forskellige metoder inden for feltet.

Jeg har nu fundet en anden artikel på samme hjemmeside, hvor man beskriver Pablo Picassos forhold til og arbejde med grafikken. 

Artiklen kan findes via linket HER>

Auktionshuset Christie's publicerer guide for grafiksamlere

 

Seks-delt grafisk tryk af den amerikanske billedkunstner Eric Fischl: ’Year of the Drowned Dog’, 1983. Akvatinte og koldnål i farve på seks ark Zerkall kobbertrykpapir. 61,6 x 179,1 cm. (foto: Christie’s)

Det er muligt, at grafiske tryk som kunstform ikke har den store bevågenhed blandt danske kunstsamlere og i de hjemlige auktionshuse, men internationalt set står det heldigvis anderledes til, og på i de store auktionshuse i udlandet oplever man ofte grafik som ganske interessante investeringsobjekter blandt samlere. 

Det har auktionshuset Christie’s taget konsekvensen af og i forbindelse med en aktuel auktion over grafiske arbejder har auktionshuset nu publiceret en guide til samlere – eksisterende og potentielle – af grafiske arbejder. 

Guiden går vidt omkring i beskrivelsen af det ædle medie, og den kan læses HER>

Astrid om Kruse Jensen

 

For nylig anmeldte jeg udstillingen 'Traces Of A New Beginning' med værker af fotografen Astrid Kruse Jensen.

Udstillingen finder sted indtil d. 7. september i Viborg Kunsthal og i min anmeldelse hed det blandt andet: "Sfærisk fotokunst skaber magi i kunsthallens udstillingsrum".

Jeg synes, det bør bifaldes, når en udstillingsinstitution laver en dokumentarisk videoproduktion, og det er netop sket i relation til Kruse Jensens udstilling, og filmen kan ses herover.

Den vil med garanti give potentielle gæster i kunsthallen et solidt indblik i Astrid Kruse Jensens arbejdsform og -hensigt.

"Kunst er lidelse og galskab" - The Guardian-anmelder om Ed Sheerans "kunst"

 

Ed Sheeran: 'Galaxies We've Known', 2024 (foto: courtesy Prudence Cuming Associates/HENI)

»Sheeran har ret til at elske Pollock; men det er selvsikkert og dumt at tro, at man kan genskabe hans geni på sine fridage, fordi det ser nemt ud. Det var det ikke, og det er her kendisser tager fejl: De synes kunst er sjovt; men kunst er lidelse og vanvid. Et plask fra Sheeran kan måske ligne et plask fra Pollock, men der er ingen følelse, ingen sandhed«

Således vurderer den britiske kunstkritiker Jonathan Jones sangeren og sangskriveren Ed Sheeran, der netop er ”sprunget ud” som billedkunstner på en udstilling i London, hvor han viser nogle malerier, der skulle ligge i forlængelse af den amerikanske maler Jackson Pollocks metode, der som bekendt var rodfæstet i rytmiske strint på lærreder placeret på gulvet i hans atelier. 

Jeg er faktisk ikke specielt vild med Sheeran som hverken sanger eller sangskriver og han har faktisk også en sag vedrørende musikalsk plagiat i sin historie. 

Plagiat af Pollock er der dog ikke tale om, når sangeren forsøger sig som kunstmaler. 

Her er hans farveholdning alt for hidsig og unuanceret. 

Dog går overskuddet af salget af hans værker til velgørenhed, da han samtidig med musikkarrieren har et charity-foretagende kørende, og det kan man vel dårligt sige noget imod? 

Det gør ham blot overhovedet ikke til en god maler. 

Læs Jonathan Jones analyse af Sheeran som maler HER>

Chelsea vinder FIFA Club World Cup 2025

Sejren over Champions League-mestrene Paris St. Germain lød på 3-0 og jeg lader blot uddraget fra kampen tale for sig selv.
 

Arken med millionoverskud

 

Arken viste i 2024 en stort anlagt udstilling med den britiske samtidskunstner Anish Kapoor, og installationsfotoet her stammer naturligvis fra denne udstilling

Jeg skal da gerne erkende, at kunstmuseet Arken i Ishøj syd for København ikke er et af de museer, jeg besøger oftest; men det forhindrer alligevel ikke, at Arken i regnskabsåret 2024 ifølge dagbladet Politiken har nået et overskud på omkring en million kroner, hvilket er en klar forbedring i forhold til 2023, hvor gevinsten lød på beskedne 135.000 kr. 

Når jeg antyder, at jeg ikke ofte besøger kunstmuseet i Ishøj skal det samtidigt perspektiveres i, at museet ikke længere giver fri entré til billedkunstnere, hvilket jeg finder helt uanstændigt, da det netop er fødekæden af kunstnere, der udgør ikke blot Arkens, men samtlige kunstmuseers grundlag for overhovedet at eksistere. 

Når jeg nævner billedkunstnere i almindelighed, mener jeg medlemmer af Billedkunstnernes Forbund; men ikke desto mindre: Tillykke til Arken med det fine resultat.

Liv og glade sommerdage

 

Sommer i Danmark er en vekslende fornøjelse, men når den så viser sig fra sin mest varme side, er der ingen vej uden om en tur til favoritstranden. 

I skrivende stund befinder vi os midt i juli og i en meteorologisk forstand også midt på sommeren. 

Jeg samler skitser sammen, så jeg har noget at arbejde videre med, når efteråret indfinder sig. 

Således er der sommer hele året på værkstedet.

'Kunsten... og dem der gjorde det' publiceret

 

Essaysamlingen ’Kunsten… og dem der gjorde det’ er nu publiceret som e-bog og rummer temaer baseret på Carl Barks’ Andeby, Asger Jorn/Stalingrad, Barnett Newman, De Stijl/Gerrit Rietveld, Tony Matelli, Cardiff & Miller, Per Kirkeby samt en beretning om en betændt sag, der inkluderer flere påståede værker fra den britiske kunstner Francis Bacons atelier. Bogen kan læses HER>

HEART ramt af millionunderskud

 

I 2022 viste HEART en fantastisk udstilling med værker af den britiske billedhugger Tony Cragg

På webportalen Kulturmonitor kunne man for nylig læse, at HEART Herning Museum of Contemporary Art i 2024 har haft et underskud på hele 4,6 millioner kroner. 

Årsagen skal blandt andet findes i stigende driftsomkostninger på museet og – ikke mindst, sikkert – finansieringen af kunstfestivalen Socle du Mondes ni udstillinger. 

Allerede i efteråret 2024 blev det publiceret fra museet, at HEARTs direktør Holger Reenberg var fratrådt stillingen, og at man i stedet valgte at konstituere museets formidlingschef Anja Lemcke Stær som direktør, indtil en permanent løsning er fundet. 

Det er imidlertid ikke sket endnu; men ansøgningsfristen er 31. august, så hvis man går rundt med en museumsdirektørdrøm i maven, er der stadig tid at løbe på.

Rembrandt, Dürer og Hammershøi til småpenge

 

Albrecht Dürer: ’Kanonen’. Tryksigneret, dateret 1518. Radering. 21,9 x 32,4 cm. Vurd.: 10.000-15.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Det hører nok decideret til sjældenhederne, at man på en auktion har mulighed for at erhverve sig værker af store kunstnere fra kunsthistorien til under 10.000 kr. 

Hvis man imidlertid kan leve med, at værker af Rembrandt, Albrecht Dürer og Vilhelm Hammershøi er tryk eller tegninger på papir, er det faktisk muligt i august at erhverve sig kunst af nogle ret store kanoner hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner, og det er allerede faktisk allerede nu muligt at byde på værker af – foruden de nævnte – Martinus Rørbye, Christen Købke, C.W. Eckersberg, J.Th. Lundbye, Fritz Syberg og Johannes Larsen samt et hav af andre kunstnere på auktionen, der løber online og afsluttes d. 4. august.

Ribe Kunstmuseum skærper samlingen

 

William Scharff: ’Hønsebillede’, 1917. Ole på lærred. 66 x 75 cm. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

»Så har vi Rude. Så har vi Giersing. Så har vi Weie og Lundstrøm, men der er så også nogen, vi ikke har«

Udtalelsen fremsat af museumsdirektør Anne-Mette Villumsen er blot en lille detalje i forhold til en reportage, jeg lavede ved årsskiftet om Ribe Kunstmuseum. 

Til dels kom samtalen mellem museumsdirektøren og mig til at handle om museets samling og prioriteringen af den modernistiske kunst. 

Siden har Ribe Kunstmuseum skærpet samlingen og ifølge netmediet rykindribe.dk med ikke mindre end 12 nye værker. 

Her er det interessant at nævne netop et væsentligt modernistisk værk af maleren William Scharff (1886-1959), som netop tilhører kredsen af modernister, der havde en stor betydning i begyndelsen af 1900-tallet. 

Maleriet ’Hønsebillede’ fra 1917 blev således erhvervet med støtte fra Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet af Ribe Kunstmuseum ved en auktion hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner tidligere i år. 

Maleriet var vurderet til 200.000-250.000 kr.; men prisen røg altså op i 750.000 kr. for maleriet. 

Ud over dette værk har Ribe Kunstmuseum erhvervet et landskab af Scharff, et maleri af Astrid Holm samt et antal skulpturer af Astrid Noack.

Telefontegninger

 

Altså bortset fra, at jeg ikke talte i telefon, mens jeg lavede disse tegninger på bagsiden af nogle giro-indbetalingspapirer, er det nok sådan, de fleste oplever tegninger, som er produceret uden synderlig grund – blot ud af intuition, og efter hukommelsen, måske? 

Jeg klæbede efterfølgende tegningerne op i en skitseblok og så blev de med ét ret eksklusive, men det sjove er, at den spraylim, jeg brugte, gjorde tegningerne fugtige så man kan ane teksten fra det oprindelige ark gennem papiret. 

Jeg valgte at opfatte det som en gave til værkerne.

'Kunsten... og dem der gjorde det' på vej som e-bog

 

Jeg laver alt lige fra tekst til design af ’Kunsten… og dem der gjorde det’. Så er projektet i sikre hænder.

Jeg har gennem de seneste par år forfattet et antal essays om mine oplevelser med billedkunsten gennem en del år af mit liv, og disse essays er jeg lige nu i gang med at redigere. 

Jeg regner med at kunne lave et link til en e-bog med titlen ’Kunsten… og dem der gjorde det’ inden længe. 

Jeg lover, at jeg kommer vidt omkring i kunsthistorien i bogen, og når jeg laver projektet på denne måde, er det fordi, at jeg for længst har erkendt, at ingen forlag vil bruge resurser på en forfatter, som er uden for det akademiske og kendisbaserede miljø. 

Det er fint nok! Jeg har altid gjort tingene på min egen måde.

Ud i det

 

Jeg overhørte en samtale mellem en kvinde og en mand ved stranden den 1. juli. 

Her burde man vel forvente, at vandtemperaturen ved min favoritstrand i Østjylland havde nået et anstændigt niveau; men det er stadig – undskyld mig – pissekoldt, og dialogen mellem de to drejede sig netop om, at kvinden blot konstaterede, at det handler om at kaste sig ”ud i det”, ellers kommer man aldrig i med hele kroppen. 

Det er så rigtigt, som det er udtalt.

500-600 mennesker klapper på 2 og 4

 

Basunisten Ole Mathiasen blæser redaktøren bag denne blog et stykke under Riverboat Jazz Festival 2025

»Umiddelbart er det på grund af musikken; men efterhånden som vi er kommet 7-8 år i træk, holder man også af Silkeborg, fordi byen er smuk, men musikalsk set er jeg også forundret og glad over er, at publikum klapper på 2 og 4. Du oplever ikke andre steder, at der sidder 500-600 mennesker og klapper på 2 og 4. Hvad der også er fantastisk ved Riverboat Jazz Festival, er hvor varieret, den er. I øjeblikket spiller Nanna Carling Swingband, vi har hørt fransk Sidney Bechet-præget musik og nu skal vi op og høre Mads Mathias synge Nat King Cole, og så er jeg glad for – altså 80 % af publikum er dem, der er grå i toppen – at der også kommer unge mennesker, som godt kan li’ det«

Udtalelsen er fremsat af radiomanden (RødoverKanalen) og basunisten Ole Mathiasen, som jeg lavede et interview med under årets udgave af Riverboat Jazz Festival. 

Uddraget skal bruges i en reportage, som jeg i skrivende stund er i gang med at forfatte om festivalen, der faktisk til næste år kan fejre 60 års jubilæum. 

Ellers bør jeg blot nævne, at det var på opfordring af kapelmesteren, at jeg ”crashede” Sigurd Barret & The Cigars’ koncert i min egenskab af ”Mr. Nobody”. Det hele var improviseret, hvilket mange, som jeg mødte senere under festivalen, var i tvivl om.