torsdag den 19. december 2024

2024 - et tilbageblik #8

 

’Feel Me’: Liz West: ‘An Additive Mix’, 2015. Neoninstallation

Det bør ikke overraske nogen, at kunst- og designmuseet Trapholt i Kolding sætter alle sejl til, når museet år efter år skaber ganske overdådige temaudstillinger. 

Det gælder naturligvis også den aktuelle udstilling, der tager et omfattende tema, nemlig følelser, op. ’Feel Me’ udgør helt enkelt et bombardement af den sans, der kendes som synssansen, og her kommer følelser klart i spil. 

Om udstillingen skrev jeg i min anmeldelse på kulturinformation.org blandt andet: »Jeg forlader Trapholt og føler, at jeg har frekventeret en udstilling, der eminent kurateret af Katrine Stenum Poulsen, belyser de menneskelige følelser ved hjælp af billedkunstneriske greb«. 

Udstillingen kan faktisk ses på Trapholt frem til d. 10. august 2025. Min fulde anmeldelse på kulturinformation.org kan læses HER>