Jeg ved ikke, hvordan den ærkekommunistiske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979) ville have reageret, hvis han havde oplevet sine malerier som investeringsobjekter i auktionsverdenen, men hans junglemalerier rummende tapirer, giraffer, flodheste, næsehorn og elefanter gik i hvert fald langt over de forventede priser på den for nylig gennemførte live-auktion hos auktionshuset Bruun Rasmussen i Lyngby.
Få værker gik til over en million kroner; men den indiske maler Sohan Qudri (1932-2011) flerdoblede vurderingerne og ramte i to tilfælde hammerslag på over en million.
Dagens højdespringer var imidlertid et maleri af Asger Jorn fra 1939, der nåede et hammerslag på 1,8 millioner mod en vurdering på 1.200.000-1.500.000 kr.
Alt dette publiceres samme dag, som nyheden indløber om, at Bruun Rasmussens mangeårige direktør og ejer, Jesper Bruun Rasmussen er død 83 år gammel.
